Forældre i dag står på den måde i nogle relativt nye dilemmaer. Undertegnede står selv midt i det med en treårig. Det er helt anderledes end for nogle ganske få år siden, og mange vil nok mene, at man kan jo bare tage skærmen fra dem, for i gamle dage havde vi ikke den slags, og det er jo gået godt alligevel.
Men det er værd at huske på, at vi alle lever andre liv i dag. Verden ser ikke ud, som den gjorde for 20, 40 eller 100 år siden, og det er utænkeligt, at børn af i dag vokser op uden en digital bevidsthed. Derfor handler det blandt andet om at finde den balance, hvor man som forælder føler, at man kan se sig selv og sin families retning.
Dermed også sagt, at fordi det virker for én familie at skrue voldsomt ned for skærmtiden, så skal alle, der har en anden skærmpolitik og måske tillader mere tid på ipad'en for de små, ikke begynde at slå sig selv oven i hovedet. Der er faldgruber nok i børneopdragelsen i forvejen.
Det er en pragtfuld historie, at Anker er begyndt at lege igen, og hvis man føler sig inspireret – hvis man for eksempel har en treårig i huset – kan man sagtens bruge den som en påmindelse om at være ekstra meget på vagt, før det tager overhånd med alt det, der sker i den store digitale verden.