1.900 gode gerninger

Keld Hansen er en institution i den bornholmske fodboldverden. Tak for at tage en livslang tørn i en fantastisk sportsgren.
Helt tilbage i 1981 tog han sit dommerkort, og lige siden har han trofast givet en hånd med i foreningslivet.
I weekenden rundede Keld Hansen 1.900 kampe som fodbolddommer, da han passede den ene linje i en kamp i Bornfiber Ligaen. Og det skete altså blot halvanden måned efter, at han blev ramt af en blodprop.
Det er folk som Keld Hansen, der er med til at holde det frivillige foreningsliv kørende for fulde omdrejninger, og det er meget, meget beundringsværdigt.
Vi kender de der foreningsfolk, som er villige til at tage en livslang tørn for fællesskabet. De er med til at binde vores samfund sammen, og de spiller en stor rolle i det gode liv, som vi alle ønsker at leve – og ikke mindst som vi ønsker at give til vores børn.
Foreningerne giver os gode sociale relationer. De giver os sunde vaner. Og de lærer os at tage ansvar for vores lokalsamfund. Det skaber tillid og sammenhængskraft og er en helt essentiel del af os selv.
Lad os lige huske på, at Keld Hansen har taget 1.900 tjanser på den allermest udskældte post i netop dette fantastiske foreningsliv: Dér, hvor det er ham, der bestemmer, om der er offside. Det er altså noget af et sted at stille sig.
Det er nok ikke helt forkert at antage, at hvis man har været dommer i 1.900 fodboldkampe, så er man mindst 1.900 gange blevet kaldt en elendig dommer.
Det er på den måde en meget utaknemmelig post. I kampens hede bliver der sagt ting, som aldrig ville gå uden for kridtstregerne, men fodbolden kan rumme vredesudbrud af en kaliber, som gør, at man nogle gange tager sig til hovedet.
Og selv om Keld Hansen og alle de andre dygtige dommere altså må stå model til lidt af hvert, så stiller de troligt op igen, når der er udekamp i næste weekend.
Jo, mange af os, der har trådt vores barne- og/eller voksenfodboldstøver på de bornholmske fodboldbaner, har oplevet, at manden med fløjten hed Keld Hansen. Det kommer mange af fremtidens fodboldspillere heldigvis også til at prøve.
Indtil videre, tak for kampen!
NYT JOB
MEST LÆSTE

Farlige vaner starter i stilhed


En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration