KØB ABONNEMENT
NOTITS / POLITIK / 13. NOV • 12:00

Debatmøde om energiøen

Debatmøde om energiøen
Energi- og klimaordfører Mathilde Hjort Bressum (V) deltager i LOF Bornholms debatmøde om energiøen. Foto: Marie Hald
Journalist

Hvad får Bornholm ud af energiøen?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når aftenskolen og oplysningsforbundet LOF Bornholm holder debatmøde på Campus Bornholm.

– Vi vil gerne give bornholmerne mulighed for at debattere energiøen, og vi håber på et spørgelystent publikum, siger formand Birgitte Koefoed-Ipsen fra LOF Bornholm i en pressemeddelelse.

Borgmester Frederik Tolstrup er ordstyrer, og panelet består af DI Bornholm-formand og havnedirektør Lars Nordahl, formand Michael Ellermann fra Borgerforeningen Energiø Bornholm samt Mathilde Hjort Bressum, som er Venstres energi- og klimaordfører i Folketinget.

Debatmødet begynder mandag 30. november klokken 16, og alle er velkomne. LOF Bornholm anbefaler, at man tilmelder sig på lokalafdelingens hjemmeside senest 23. november. Der er plads til 50 deltagere.









FÅ ABONNEMENT