Vindstød af stormstyrke på vej

Vindstød af stormstyrke på vej
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
TOPNYHED | 21. NOV 2023 • 10:36
TOPNYHED
21. NOV 2023 • 10:36

Et kraftigt blæsevejr, som medfører høje bølger, er på vej til Bornholm. Det viser data fra DMI. Bornholmslinjen har set prognoserne, men er endnu ikke klar til at melde eventuelle ændringer ud til offentligheden.

Brrrrrr. Allerede fra onsdag eftermiddag tager vinden til, og i løbet af aftenen får Bornholm vindstød af stormende kuling. Samtidig bliver det omkring to graders varme - der dog vil føles som fem minusgrader.

Natten til torsdag tager vinden til, og i morgen- og formiddagstimerne bliver det med en middelvind op mod kulingstyrke og vindstød af stormstyrke. Det fremgår af data fra DMI.

Onsdag aften vil bølgerne i farvandet mellem Rønne og Ystad bevæge sig op mod en tre meters højde. Omkring midnatstid vil bølgerne være op mod fire meter høje. I morgen- og formiddagstimerne torsdag vil bølgehøjden umiddelbart vest for Bornholm være op mod fem meter høje.

Tidende har spurgt Bornholmslinjen om rederiet har set prognoserne. Til det svarer pr- og kommunikationschef Jesper Maack:

– Det har vi - men som altid tager vi først beslutningen om næste dags sejlplan omkring klokken 13-14 dagen inden, skriver han i en mail, hvor det også fremgår, at rederiet vil melde eventuelle ændringer ud, når kaptajnerne har taget en beslutning.

Det har endnu ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra DMI.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT