Vildsvin ved Sorthat Odde
Et vildsvin er skyllet ind på stranden ved Sorthat Odde. Foto: Jette Riis

22. NOV 2020 • 11:22
Af: holger-larsen

Vildsvin ved Sorthat Odde

Et vildsvin er skyllet op på stranden ved Sorthat Odde.

Bornholms Tidende er her til formiddag blevet blevet kontaktet af to kilder, som har set vildsvinet på deres søndagstur.

"Det er endnu relativt friskt. Bølgerne har stadig lidt fat i det, så måske det snart skyller videre. Måske det er en frontløber;) Jeg har aldrig før set vildsvin ved de bornholmske kyster, men det må forekomme", skriver Mikkel Due Andersen i en mail med et foto af vildsvinet.

Det er dog noget, der jævnligt sker, fremgår det af Bornholms Tidendes tekstarkiv. For selv om vi ikke har en vild bestand af vildsvin på Bornholm, findes de i landene omkring os – både i Sverige, Polen og Tyskland.

Holger Anker Kofod, der har været strandfoged på kyststrækningen ved Sorthat i fem år, har dog ikke tidligere oplevet, at en vildsvin er skyllet i land på strækningen. Han oplyser, at han kontakter kommunens miljøafdeling for at få dyret fjernet.

Flere nyheder