Viceborgmester i Gribskov om spærretid op til valget: Så topstyret skal det altså ikke være

Åbenhed, dialog, og alle tager ud. 

Det er sådan, man håndterer den helt specielle dynamik, der opstår blandt politikere op til et valg, i Gribskov kommune.

Det fortæller den radikale viceborgmester Bo Jul Nielsen, der har siddet i byrådet i den nordsjællandske kommune siden 2001. 

Bo Jul Nielsen husker, at sagen om politikere og valgkamp var på den politiske dagsordnen i Gribskov kommune forud for kommunalvalget i 2017. Årsagen var, at der blev rapporteret om en uventet stigning i politisk aktivitet ude i nærområderne.

– Lige pludselig var der folk, der rendte rundt på lærerværelserne og uddelte snegle. Uanmeldt. Hvor vi tænkte, nej, nu sætter vi lige en grænse, fortæller Bo Jul Nielsen.

Uhørt 

To år senere blev emnet aktuelt igen i kommunen, der har nogenlunde samme antal indbyggere som Bornholms Regionskommune.

–  Det kom på dagsordnen igen i forbindelse med folketingsvalget i 2019, hvor der pludselig var mange landspolitikere, der gerne ville fotograferes i institutionerne sammen med lokalpolitikere. Så vedtog vi en ordning om, at vi politikere ikke må møde uanmeldt op i daginstitutioner eller på skoler. Der skal være en grund, og det skal være et samlet byråd eller et samlet udvalg. Og så må pressen gerne være med.

– Her på Bornholm har kommunaldirektionen indført en spærretid, hvor politikere og presse ikke må indfinde sig i kommunale institutioner i tre måneder op mod valget. De ansatte i kommunen må ikke tale med pressen i arbejdstiden, fordi man er bange for, at det kan påvirke valgresultatet. Hvad synes du om, at direktionen træffer en beslutning, som den der er truffet på Bornholm?

– Det synes jeg er uhørt. Det skal vedtages politisk. Administrationen skal ikke blande sig i det politiske arbejde. Hvis de har en holdning til det, så går man gennem kommunalbestyrelsen først, vil jeg mene. Det er ikke en beslutning kommunaldirektøren eller administrationen kan tage selv. 

Over grænsen

Det er politikernes ansvar at træffe den endelige afgørelse, siger Bo Jul Nielsen. 

– Og hvis de er enige om, at man godt må rende rundt på skoler og institutioner og have presse med, så er det det, de bestemmer. Og hvis de vedtager det modsatte, så er det det, de bestemmer. Men topdirektørerene kan ikke selv bestemme det ude i kommunerne, det mener jeg ikke, man kan. Det går over grænsen, det tror jeg også vores byråd ville være enige om. Så topstyret skal det altså ikke være. Der skal plads til åbenhed og dialog. 

Man begrunder spærretiden med, at man vil beskytte de kommunalt ansatte mod at blive misbrugt til politiske formål. Er det relevant?

– Det kan de godt styre selv derude på institutionerne og skolerne. De kan godt gennemskue, hvis der er politikere, der kun møder op for at få taget billeder. Og hvis de ved, at der kommunalvalg her til november, og vi er 23 politikere i byrådet, så tror jeg nok de selv vil sige, hvis de ikke mener, det er relevant. De kan godt selv finde ud af det. Og de tør også godt sige nej, siger Bo Jul Nielsen. 

Der ligger i øvrigt en fodnote i forlængelse sagen om spærretid, hvor der står, at kommunalt ansatte medarbejdere gerne må udtale sig om deres personlige opfattelse af tingene udenfor arbejdstiden?

– Ja. Det er jo den grundlovssikrede ret til at ytre sig. Det er jo for, at de ikke skal komme i clinch med grundloven, så det kommer til at ligne berufsverbot, siger Bo Jul Nielsen. 

Snak med skolerne og institutionerne

Bo Jul Nielsen har siddet i byrådet i 20 år og kender det politiske spil. I hans øjne skal der være plads til at lade den kritiske presse arbejde, også op til et kommende kommunalvalg.

– Hvis nogle borgere kommer og siger til jer (pressen, red.) at de har en dårlig sag i forhold til kommunen, så skal I følge op på den. Så kan det godt være, at vi som politikere synes, at vi har ret. At vi har gennemarbejdet sagen og mener, at den er belyst ordentligt. Men det sker jo nogen gange ,at den så ikke er ordentligt belyst alligevel. 

Du synes, vi skal bede politikerne om at behandle den her sag?

– Det synes jeg. De skal gå ind og træffe en afgørelse om, hvordan de ønsker at det her skal klares op til valget. Og de må gerne gå i dialog med deres skoler og institutioner om hvad de synes. Nogle synes jo det er smaddergodt, når politikerne viser deres ansigt ude omkring og lige får en sludder. Men man skal træffe en politisk beslutning, og her kunne det godt være at man skulle beslutte, at hele fagudvalget eller hele byrådet skal inviteres. Så er der ingen forskel, og skolelederen eller institutionslederen står ikke i en dårlig situation.