'Vi har levet meget længe i en kultur, der ikke fuldt ud respekterer kvinder'

Vera Hannibal er bosat i Nexø, hvorfra hun som sex- og seksualitets coach støtter og vejleder kvinder, der har oplevet seksuelle traumer og/eller lever med seksuelle usikkerheder.

Hvordan kan det være, du har valgt sex- og seksualitets coach som levevej?

– Jeg har valgt dette arbejde, fordi jeg ser seksuelle traumer som den ultimative frarøvelse af frihed til at nyde og udforske netop det, som vi selv, og kun vi selv, burde have 100% bestemmelsesret over: vores krop. Når vi hjælper vores krop og sind af med ladningen fra de traumatiske oplevelser, så begynder lethed, glæde, nysgerrighed, kreativitet, lyst og nydelse at blomstre frem. Og det er her, at det er sjovt at leve, og det er her alle kvinder fortjener at leve.

Kan du kort beskrive, hvilket forløb en klient hos dig gennemgår?

– Jeg starter altid med at danne mig et overblik over, hvor klienten er lige netop nu. Dette indebærer hendes seksuelle historie, samt hvor hun drømmer om at være med sit (sex)liv. Herfra handler det om, blidt og kærligt, at trævle op i mønstre og overbevisninger, som er blevet dannet gennem hendes liv indtil nu, som afholder hende fra at have de oplevelser, hun drømmer om. Jeg introducerer nye vaner og praksisser, som kan gen-lære hendes nervesystem og psyke at opleve nydelse og ro i egen krop med og uden partner.

Hvis man som kvinde går rundt og holder et seksuelt overgreb skjult og ikke får det bearbejdet, hvordan påvirker det så en?

– Et undertrygt seksuelt traume kan komme til udtryk på mange måder, lad mig nævne nogle af dem jeg ser oftest: a) Som en overbevisning om at man ikke fortjener gode partnere; b) at man ikke fortjener at blive respekteret og lyttet til seksuelt; s) manglende følelse af tryghed under sex; d) flashbacks til da traumet skete; e) fysisk følelsesløshed i krop og underliv; f) man spiller skuespil under sex, fordi det er svært at mærke sin egen krop og g) seksuelt people pleasing uden forbindelse til, hvad der føles godt for en selv.

#DaJegSagdeFra udspringer af, at en komiker skrev ud, at han synes metoo-debatten også burde handle om, at kvinder skal have mere selvtillid, lære kampsport og have kurser i at gøre modstand. En holdning han ikke er alene med. Hvad synes du?

– Faktum er, at der findes rigtig mange mænd, som ikke respekterer kvinder, og som føler, at de har ret til kvindens krop, selv når hun siger fra. Netop af denne grund har jeg personligt selv lært teknikker, samt indstillet mig mentalt til at forsvare mig selv, hvis nogen skulle finde på at angribe mig. Skulle det ske, vil jeg have, at den mand skal vide, at han valgte den forkerte kvinde, og jeg vil have, at han skal vide, at alle kvinder er den forkerte kvinde at angribe. Det er tragisk, at jeg føler mig nødsaget til at tænke sådan, men ligeså længe, der er mænd derude, som ikke har respekt for kvinder, ser jeg det som en nødvendighed for at passe på mig selv.

Jeg synes, at kvinder skal have selvtillid, fordi de fortjener at have selvtillid, og jeg mener, at det er godt at have en følelse af at kunne forsvare sig selv, skulle noget ske. Men et kampsportskursus er symptombehandling, ikke en endelig løsning. Kvinder er igennem mange generationer blevet undertrykt, voldeligt behandlet, misbrugt og behandlet som en lavere grad af mennesker. Mænd bærer den anden side af denne sårede arv. Vi har brug for hinanden til at gøre op med den.

Det kvinderne bag #DaJegSagdeFra argumenterer for er, at det ikke er kvinder, der skal trænes til at sige fra. Det er samfundet, der skal blive bedre til at understrege, at et nej betyder nej, og et nej skal altid accepteres, og hvis ikke du kan acceptere et nej og tyr til overgreb, er du en voldtægtsforbryder og skal retsforfølges som en. Er du enig i det – og har du en ide om, hvordan samfundet kan blive bedre til det?

– Et nej skal altid accepteres. Og alle har et ansvar. Kvinderne, mændene, samfundet. Alle. Når det er sagt, er sex der sker imod kvindens vilje aldrig okay, og aldrig kvindens skyld. Vi har levet meget længe i en kultur, der ikke fuldt ud respekterer kvinder, og det er en kultur, vi alle har et ansvar for at nedbryde. De mænd, som stadig lever og praktiserer ud fra gamle dogmer, skal straffes for det.

Et kæmpe problem, når det kommer til gråzoner, er, at vi helt kollektivt er sindssygt dårligt til at kommunikere med hinanden og med os selv, når det kommer til sex. Mange mennesker kender knap nok deres egen krop og seksualitet. Vores seksuelle sprog er blevet glemt for længe siden, så for mig at se handler det også om, at vi skal lære helt fra scratch, hvordan vi selv fungerer seksuelt, og hvordan vi kommunikerer dette til en partner.

Dette gælder dog ikke i situationer, hvor der helt tydeligt bliver udtryk et nej, hvorefter manden fortsætter. Her må man ty til, hvad end man har brug for for at beskytte sig selv. Vold, skrig, råben om hjælp, kradsen i øjnene, knæ i klunker, bid. Hvad end man har brug for.

Vera Hannibal

Alder: 27

Civilstatus: I et forhold

Bopæl: Nexø

Oprindeligt fra: København

Hobby/interesser: Dans, naturen