Veje spærret - Nexø har flamingoplader susende over sig

Veje spærret - Nexø har flamingoplader susende over sig
Glasplader væltede ned af facaden på Palæ Cafeen i Rønne. Ejeren af caféen, Jimmi Persson, oplyste sent lørdag aften til Tidende at han havde fjernet glassene på facaden. Så der er ingen fare mere. Foto: Presse-Foto
BREAKING | Lørdag 29. januar 2022 • 22:53
BREAKING | Lørdag 29. januar 2022 • 22:53

Væltede træer, et flyvende skur og en flamingosværm i Nexø. Stormen Malik har ramt Bornholm.

Før midnat havde Bornholms Politi modtaget en lang række anmeldelser om væltede træer og skader som følge af stormen Malik.

DMI har målt vindstyrker op til 32,9 m/s ved Hammer Odde Fyr, mens vandstanden, der ofte ved voldsom vind fra nordvest er høj, kun er målt til 32 centimeter under daglig vande i Tejn.

Ifølge vagthavende ved Bornholms Politi Peter Johansen var følgende veje ramt af væltede træer.

Sdr. Landevej ved Balka, Skovgårdsvejen ved Vestermarie, Segenvej, Kærbyvej ved Plantagevej i Knudsker, Staggevej i Østermarie, Egeskovsvej i Aasballe, Nydamsvej i Østermarie, Dyndevej ved Havrehøjvej, Tingstedvejen, Grånakkevej i Nexø, Kannikegårdsvej i Nexø, Almegårdsvej ved Rønne, Stangevej i Østermarie, Skovsvej i Østerlars og Hønselundsvej,

Her er brandvæsnet til stede på Plantagevej ved Rønne. Foto: Presse-Foto.dk

Ved Staggevej, Tingstedvejen og Hønselundvej var der inden midnat fortsat spærret. Her arbejdede kommunens medarbejdere på at skære træerne op og fjerne dem, så vejene igen blev passérbare.

Ved Stagevej ved Østermarie er Beredskabet i gang med at rydde træ væk fra vejen.  Foto: Presse-Foto.dk

Ifølge Bornholms Poltiti er Knudsvej i Rønne spærret, fordi en husgavl har revet sig løs.

En tidligere brand i korn på Dampskibskajen i Rønne Havn er blusset op igen på grund af blæsten. Ifølge politiet er der ingen fare. Ilden vil brænde ud.

- Vi anbefaler alle at kører forsigtigt og tager bestik at situationen, oplyser Peter Johansen fra Bornholms Politi.

Ordensmagten har valgt ikke at opgradere beredskabsniveauet ud fra de nuværende vindstød. Derfor kan man fortsat gå og køre ud. Men man skal være meget opmærksom og forsigtig.

I Nexø fyger det med flamingokugler og plader, da en stor mængde ikke sikrede flamingoplader fra et lager blæser frit omkring. Rammer en sådan borgernes huse, skal skader meldes til forsikringen.

En af Tidendes læsere beretter, at naboens skur er fløjet ind i hans garage, og værktøj og havemøbler ligger spredt ud over haven.

Ved Rønne Havn er en flagstang væltet ned over en udlejningslastbil fra Europcar. Foto: Presse-Foto.dk

De fleste læsere beretter ellers om mange grene på vejene rundt om på øen.

Bornholms Politi har ikke ekstra bemanding natten til søndag. Politiet koordinerer indsatsen mod stormen, mens beredskabet og kommunen har ekstra mandskab ude på øen for at hjælpe borgerne.

Ved Balka er vejen igen blevet ryddet. Foto: Presse-Foto.dk

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT