Mens DMI har nedtonet varslet om regnmængderne for det øvrige land, fastholder meteorologerne den såkaldte katergori 2-varsling om kraftig regn og lokale skybrud på Bornholm.
"Vær forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og forstyrre trafik og forsyning. Følg myndighedernes råd, og vær ekstra opmærksom, når du færdes ude", står der i varslingen for Bornholm.
Indtil videre har regnmængderne i natte- og morgentimerne på Bornholm været beherskede.
Ifølge DMI’s målerstationer er der i Nexø kommet 11,5 millimeter frem til klokken 8 og på Hammer Odde Fyr kun 3,6 millimeter nedbør.