– Vi har ingen intentioner om at optrappe nogen konflikter, siger den administrerende direktør, der tiltrådte ved årets start og således ikke har været involveret i det lange, forudgående forløb.
Hos Beof er opfattelsen, at RVV har undladt at acceptere et standard-rentekrav, der vil påfalde alle andre kunder, der ikke betaler deres regninger til tiden.
– Vi forfølger et rentekrav, vi føler, vi er berettiget til, og som vi ville gøre over for alle andre kunder med restancer. Vi er nødt til at være tro mod de forretningsbetingelser, vi har. Vi kan ikke forskelsbehandle, siger Claus M. Andersen.
Henviser til tidligere dom
RVV mener omvendt, at selskabet kan undgå renter på grund af særlige regler for fjernvarmeselskaber. Ifølge Erik Steen Andersen kan RVV henvise til en tilsvarende dom, der undtager rentebetalinger for forsyningsselskaber, som opererer efter et hvile-i-sig-selv-princip.