– Når man så samtidig – men det vidste vi ikke i 2015 – opsiger varmeaftalen og hæver prisen med 40 procent, er det ikke alene værket, der er for stort, men også afsætningen, der bliver truet. Vores mulighed for at afsætte bliver stærkt begrænset, fordi prisen bliver så høj, siger Erik Steen Andersen.
Har I mistet kunder endnu?
– Nogle få, men ikke mere end en håndfuld eller to. Det er noget, man diskuterer en del, kan jeg for eksempel se i protestgrupper på Facebook. Nu sætter man afgiften til el på varmepumper ned. Derfor går vores bekymring den vej.
Om et nyt høringssvar til en tilladelse til en ombygning, der allerede er foretaget, kan ændre noget som helst, kan Erik Steen Andersen også tvivle på. Men det forekommer, at RVV vil bruge kendelsen på et strategisk plan:
– Det er svært at lave om på, for pengene er brugt, og værket er bygget. Men det bør være dem, der har foretaget beslutningerne, der må bære smerten – ikke dem, der har protesteret hele tiden, siger RVV-direktøren.