Varierede ture til tre bornholmske vandfald

Kun i vinterhalvåret og regnfulde perioder kan øens vandfald imponere.

Inden nytår skrev Tidende om vandfaldet ved Pissebækken i Vang, og i sidste uge var det vandfaldet i Døndalen. Der findes fem store vandfald på Bornholm, og yderligere seks mindre, som hurtigt udtørrer. Denne artikel handler om de sidste tre af de store vandfald – Stavehøl i Kobbeåen, Risebækken på Sydbornholm og vandfaldet på Gedebakkken ved Jægergrotten i Almindingen. Det sidste tager med et fald på 22 meter prisen for at være Bornholms højeste. Der er ikke vandfald hele året, i sommerhalvåret udtørrer åen.

Smukkest i vinterhalvåret

De bornholmske åer udtørrer hurtigt. Fra deres højtliggende udspring løber vandet nedad til udløbet i havet og taber efterhånden pusten. Kun i vinterhalvåret og regnfulde perioder kan øens vandfald imponere, for en tynd vandstråle ned over klipperne kan ikke få pulsen i vejret.

Vandfaldet i Kobbeåen har kun en højde på fire meter, men det fosser dog ud gennem en otte meter høj klippespalte, der med tiden skaber en hulning under klippene. Det kaldte man på Bornholm for en ”høl”. Med den beskedne højde får man ikke associationer til Victoria Falls i Afrika, men alligevel skaber det fossende vandfald et flot natursceneri. Efter vandfaldet løber åen under en viadukt af tilhugget granit. Den blev anlagt i 1916 til jernbanen Rønne-Gudhjem og nedlagt 1952. Bagefter lavede man strækningen om til cykelvej, og efter 1968 blev alle øens jernbanestrækninger transformeret til cykelveje.

Efter vandfaldet findes et klippefyldt delta med fossende vand, der skabes af en mindre å, som med navnet ”Præstebækken” kommer fra Østerlars. Samlet skaber det en sjælden dramatik i Danmark.

En meget smuk vandretur gennem sprækkedalen til vandfaldet udgår fra Kobbeåens udløb. På Strandvejen ved Sannes Familiecamping findes en parkeringsplads. Turen er i alt på seks kilometer. Ønsker man kun at se vandfaldet, kan en kortere rute anbefales. Ved Østerlars Kirke fører sidevejen Kobbevej ud til kysten, og efter et par kilometer findes en mindre parkeringsplads på venstre side af vejen. Et lille skilt viser vej til vandfaldet Stavehøl.

Risebækkens vandfald.

Vandfaldet ved Risebækken

På Søndre Landevej mellem Rønne og Snogebæk findes Skelbro, et ældre stenbrud af kalk ved 14 kilometer-stenen. Fra en lille parkeringsplads i vejsiden følger man stien mod havet med åen på højre side. Efter en halv kilometers vandring ses Risegård. Der er offentlig adgang langs kysten, der afgræsses af får om sommeren. Området er indhegnet, og efter lågen følger man stien ad en ældre hulvej og kommer ned til stranden. Den følger man cirka 300 meter mod vest til Risebækkens udløb. Det er vanskelig at se, men de okkerfarvede sten på stranden viser stedet. Desværre har havet ædt af skrænten, så det er en udfordring at følge stien opad til vandfaldet.

Det ”røde vandfald”

Ved vandfaldet løber åen ud over en okkerfarvet skiferformation og skaber et toogethalvt meter højt vandfald. Engang blev det kaldt det ”røde vandfald”, fordi vandet i mange år var rødt at okker. Det skyldes et vejarbejde oppe ved landevejen, hvor store maskiner gravede ned til undergrundens skifer, der uløste okkeren. I dag er vandet klart, men skiferen ved vandfaldet er stadig misfarvet. Skrænterne er bevokset med løvtræer, og efter deres udspring skaber det en dyster stemning. Synet kan minde om et vandfald i en tropisk jungle. Der er mest vand i åen i det tidlige forår, og samtidig vokser der mange smukke blå anemoner. De er fredede og må ikke plukkes. Senere blomstrer de hvide kirsebær, gøgen kukker, nattergalen synger og orkideerne blomstrer. De er ligeledes fredede.

Om sommeren er der en lille rislende stråle ned over den røde skifer, men en utrolig smuk natur.

I frostvejr forvandles vandet til istapper.


Det højeste

Vandfaldet ved Gedebakken i Ekkodalen er landet højeste.

Følger man den nyanlagte gangbro af træ til den sydlige ende af Ekkodalen, kommer man til Jægergrotten. Det er ikke rigtige grotter, men en forkastning i sprækkedalen, der ligner grotter. De har fået deres navn efter ”Jægerhuset”, det lille forhenværende private jagthus på åens modsatte side. Klippepartiet kaldes for Gedebakken, og oppe fra toppen kommer vandet, der skaber et vandfald på 22 meter. Det er således to meter højere end det 20 meter høje vandfald i Døndalen. I stærk frost forvandles vandfaldet til lange istapper. Det meste af sommeren er vandfaldet dog udtørret. I vinterhalvåret kan man sidde under grottens udhæng og føle vandet med udstrakte arme.

Her har levet mennesker for 8.000 år siden. De har i jægerstenalderen jaget pattedyr eller fisket i mosen. Oppe på toppen af klippen har de lavet skåltegn, små fordybninger i klippen til ære for livet. Naturfolk vil altid følge solens bane, så måske sad de og lavede skåltegnene på årets korteste dag, vintersolhverv. Nøjagtigt den 21. december går solen ned i centrum af øens største sprækkedal og laver en rødlig stribe af evigt liv.

God tur.