Det er onsdag formiddag, det er store genåbningsdag.
På en barstol sidder Johnny Olsen og stråler om kap med de øvrige gæster, for slet ikke at tale om værtshusholder Sabine Andersen, som sammen med sin mand, Preben, har både denne café og Café Lille Per samt den irske pub O'Malley i Rønne.
Johnny Olsen fortæller beredvilligt om, hvordan det var, da Café 18 lukkede ned på grund af corona.
– Morgenværtshuset forsvandt, men så var der en fra slænget, som kommer her, der åbnede sit hjem, siger han.

Foto: Berit Hvassum
Dermed opstod en ny morgenrutine, hvor et dusin stykker kunne mødes i private omgivelser, alt afhængigt af, hvem der skulle på arbejde eller noget andet.