Utraditionel jul i New York lærte Eik vigtigheden af at udvise taknemmelighed

En utraditionel jul med familien på et hotelværelse i New York lærte Krifas bornholmskfødte formand Eik Bidstrup vigtigheden af at udvise taknemmelighed til andre.

Ny serie: Mit livs øjeblik

Den norske forfatter Jan Kjærstad har engang sagt, at vi alle har to til tre forskellige grundfortællinger, som vi bliver ved med at vende tilbage til, fordi disse kernefortællinger eller vigtige livsscener enten har været formative, lærerige eller bragt os i en ny retning som mennesker. I denne artikelserie interviewer Bornholms Tidende bornholmere om sådanne afgørende øjeblikke.

Den 24. december 2016 blev en aften, jeg aldrig glemmer. For den juleaften tilbragte jeg med min kone og vores tre børn på et hotelværelse i New York. I stedet for at tilbringe juleferien derhjemme, som vi plejede, tog vi det år på vores første store udenlandstur som familie og tilbragte julen i The Big Apple. Da vi ikke kunne slæbe en masse julegaver med til den anden ende af jordkloden, fik min kone den idé, at vi i stedet for kunne lave juletakkekort til hinanden som en slags julegave til hver enkelt person i familien. Det blev derfor på flere måder en utraditionel jul.

For om aftenen gik vi først ud i byen og spiste vores "julemiddag" på en slags steakbar. Derefter gik vi veltilfredse og mætte tilbage til hotelværelset, som jeg husker som et ganske almindeligt rum med to dobbeltsenge. Vores børn var på det tidspunkt stadig tilpas små til, at de fyldte ikke mere end, at de kunne sove i den ene af de to senge, mens min kone og jeg sov i den anden. Men nu gjorde vi, hvad vi kunne for også at bruge hotelværelset som alternativ julestue. Vi tændte stearinlys og fandt Jelly Beans og andet amerikansk slik frem. I rummet var der ikke andre møbler end sengene, en enkelt stol og et skrivebord, så vi smed derfor alle hotelværelsets puder ned på gulvet og placerede os i en rundkreds imellem de to dobbeltsenge med vores fem hjemmelavede og næsten vægtløse julegaver foran os.

En taknemmelighedsøvelse

Juletakkekortene havde vi kreeret en af dagene op til vi skulle rejse. Vi sad rundt om et bord i vores hjem og ideen var, at vi alle skrev en hilsen på det kort, vi sad med og sendte det videre til den næste i familien, som så skrev sin hilsen. Meningen var at finde nogle ting at sige tak for til den enkelte i familien. For eksempel at sige tak for den, de er for os, og det de havde gjort for os i løbet af det forgangne år, der nu var ved at rinde ud. Det endte med at blive fem meget fint dekorerede kort med både hilsner og tegninger, som før de blev pakket i en af rejsetaskerne, blev puttet i konvolutter med vores navne på.

Nu sad vi så i en af verdens største byer langt væk fra traditionelle danske julerammer med juletræ, gaver og godter og læste vores hilsner på kortene op for hinanden. Det blev en aften, hvor vi hyggede os og var sammen på en helt anden måde som familie. Og for mit eget vedkommende blev det også en juleaften, som gav mig et fornyet perspektiv på livet. For vores lille taknemmelighedsøvelse lærte mig helt lavpraktisk at taknemmelighed bør være en helt naturlig del af livet.

Gør modgang nemmere

Den glæde og værdi, vi kunne se, vores taknemmelighedsgaver til hinanden bragte os hver især, gjorde, at vi valgte at gentage ideen med juletakkekortene det efterfølgende år og har gjort det siden. Men for mig førte vores taknemmelighedsscene i New York ikke kun til en familiær juletradition, men også til et livssyn, som jeg sidenhen har forsøgt at lade forplante sig til alle facetter af livet, selvom det ikke altid er lige nemt.

For nogle gange falder det os ganske let at sige tak og være taknemmelige, for eksempel når vi oplever fremgang, og når vi oplever, at alting kører på skinner. Andre gange er det rigtig, rigtig svært. Men jeg tror, det er en øvelse, man skal gøre sig. Hvis du lærer at værdsætte de små ting og udtrykke taknemmelig over dem, tror jeg også de svære perioder bliver lettere. For selv i de svære perioder vil der være små ting at være taknemmelig for. Så det handler også om at lære sig selv i det hele taget bare at være taknemmelig – og nogle gange ’på trods af…’.

– Nu er jeg selv leder af en stor organisation, og det er min erfaring, at det at lære at sige tak til andre har stor betydning,” siger Eik Bidstrup, der i dag er formand for Krifa. Foto: Majken Kestner/Krifa


Et bibelsk princip

Egentlig er princippet om taknemmelighed jo funderet i Bibelen. I første Thessalonikerbrev kapitel 5 opfordres vi til ’at sige tak under alle forhold’. Det vil sige, at uanset om vi oplever smerte, modgang eller økonomiske vanskeligheder, som vi jo alle oplever i perioder, eller om vi oplever glæde eller sejr eller familieforøgelser eller hvad det ellers kan være, så er det et bibelsk princip at huske sig selv og hinanden i familien på at sige tak til Gud. For det første at takke Gud for, at han er med. Men også at sige tak til de mennesker, som er rundt omkring os og som står sammen med os i de forskellige situationer. For livet er jo både sejr og nederlag, fester og sorg og alle de ting midt imellem. Men det at kunne sige tak under alle forhold, tror jeg giver os en større dybde og gør os til både gladere og mere overbærende mennesker.

Gør andre et tak gladere

Nu er jeg selv leder af en stor organisation, og det er min erfaring, at det at lære at sige tak til andre har stor betydning. Derfor forsøger jeg konsekvent at gøre det, at når mine medarbejdere gør en eller anden ting for mig, som de jo godt nok er betalt for at gøre, så alligevel bare det at skrive en mail tilbage og sige tak, fordi du tog dig tid til at gøre det eller tak fordi du sørgede for, at der var kaffe på bordet til vores møde. Små taknemmelighedsytringer i den stil kan ændre hverdagen for andre mennesker, og det skal huske sig selv på. For det at lære at udvise taknemmelighed i det hele taget er ikke kun for min egen skyld, men lige så meget for andres. At bringe taknemmeligheden videre. Det, synes jeg, er enormt vigtigt.

Kort om livssyn

Hvad tror du på?

– Ja, det er jo svært at svare på. Bedste svar er vel klassisk kristendom.

Hvad er kernen i kristendommen for dig?

– At have en personlig relation med Gud og gøre hvad jeg kan for at hjælpe mine medmennesker.

Hvad er dit yndlingscitat?

– ”Stil ikke imod at blive et succesfuldt menneske, men snarere et menneske med værdier.” – Albert Einstein.

Blå bog

Eik Bidstrup. Født i 1974. Formand for Fagforeningen Krifa. Uddannet teolog og har været frikirkepræst i både Skjern og på Amager, før han blev selvstændig forretningsdrivende og siden borgmester for Venstre i Dragør, hvor han stadig er bosat. Gift med Kezia Camilla Bidstrup. Sammen har de tre børn. Han er født og opvokset på Bornholm og har i dag sommerhus i Stampen ved Rønne.