I skrivende stund lover DMI også solrigt og sommerligt vejr onsdag og torsdag, men en front med regn og tordenbyger skaber usikkerhed om vejret fra onsdag, fortæller instituttet.
Ifølge de seneste prognoser vil fronten gå i stå over den vestlige og centrale del af Danmark for derefter at rykke sig vestpå igen i løbet af onsdag of torsdag, hvor den bliver efterfulgt af varm og tør luft, sol og temperaturer omkring 25 grader.
DMI fortæller dog, at den udvikling er langt fra sikker, da en tidligere prognose peger på, at fronten vil bevæge sig videre mod øst og give regn til store dele af landet. I så fald vil fronten efterfølges af en koldere luft med temperaturer ned mellem 12 og 18 grader.