Det unge par har bestemt sig for at indrette hemsen til soveplads og det lille værelse til kontor og opbevaring. De glæder sig over, at det hele er nyt, især badeværelset.
– Det her er jo noget andet, og badeværelset er totalt lækkert i forhold til det, vi havde, siger Thea Sofie Pedersen.
Indskuddet til boligen er på 24.500 kroner, og den månedlige husleje er på 3.950 kroner uden forbrug.
– Så det er ganske billigt, vurderer Anders Rasmussen.
Hver bolig bliver varmet op med et lille luft til luft-varmeanlæg, og også den form for opvarmning passer de nye indflyttere.