Unge gymnasieelever kan blive Danmarks bedste opfindere

Tre superkreative 16-årige skal konkurrere om en plads til at møde Europas bedste unge opfindere.

– Man sætter kæden ind sådan her, trækker armbåndet rundt, låser det, og trækker så kortet af igen, siger Mathilde, mens hun stolt demonstrerer, hvad den lille tingest kan – få et armbånd sat på uden slagsmål med lukkemekanismen.

Kortet hedder Easyclap og er en lille, let metalsag med to små spidser. Det er samtidig også Mathilde Dahl Hansens og hendes gruppefællers adgang til danmarksmesterskabet i entreprenørskab den 2. maj i København.

De er tre studerende i teamet. Udover Mathilde Dahl Hansen hedder de to andre unge opfindere Frida Maria Mechthildis Erckrath og Frederik Husted Ambrosen. Og de har knoklet. For det kræver en stor indsats blot at vinde det regionale mesterskab.

Skoleprojekt bliver til firma

Det er Mathilde og Frida, der står for præsentationen af Easyclap. Frederik havde travlt med andre opgaver, men de to unge kvinder er forberedte til tænderne.

– Man skulle være tre i gruppen, så vi valgte at adoptere Frederik, siger Mathilde fulgt op af et grin.

Udover at have skabt det fuldt funktionsdygtige værktøj, kan de også fremvise en flot visuel præsentation samt en meget grundig rapport, der dokumenterer det hele.

Det begyndte som et skoleprojekt, men nu er Easyclap endt med at blive et firma. Det hedder Smang, og selvom de på ingen måde er ved at forlade gymnasiet, vil de kunne finde overskud til at lancere produktet i den virkelige verden. Hvis nogen bider på.

– Alt vores fritid går til projektet nu. Vi vandt regionsmesterskabet og 5.000 kroner, og det gav så en plads i finalen, forklarer Frida. Og skulle de hente den store pris, ryger der 25.000 kroner i lommen på triumviratet. Men endnu vigtigere – en plads til europamesterskabet.

– Så skal vi pitche på engelsk, siger Mathilde, mens Frida tager over.

– Nej, vi gør det på tysk, siger hun med et grin. Som dog viser, at kommentaren ikke skal tages helt alvorligt.

Danmark, Sverige og Tyskland

Men Frida kunne dog godt have gjort det på tysk. Hun er nemlig af tysk oprindelse, har boet i Hamburg og er via kringlede veje endt på Bornholm.

– Mine forældre er navere og har rejst meget rundt hele livet. Jeg blev født i Sverige, så flyttede vil til Hamburg, hvor de stammer fra, men da jeg var 4-5 år gammel, flyttede vi til København.

Københavneropholdet blev dog ikke til en langvarig affære for det tyske par og deres datter. Da hun var seks år gammel, rykkede de til Christiansø, og som niårig gik det til Nexø.

I præsentationsmaterialet har gruppen valgt også at lave en mere personlig karakteristik af dem selv.

Frida er kendt for sin ærlige mening og er primus motor for produktudvikling, design og fremstilling af prototyperne. Mathilde er holdleder og den, der holder styr på alle trådene. Frederik kom lidt senere med på holdet og er derfor god til at se det hele udefra og komme med konstruktiv feedback.

De to opfindere og bedste veninder præsenterer deres projekt på gymnasiet

Virkelig velforberedte

Der er ikke meget betænkningstid, der skal til, inden svarerne falder. Tværtimod.

Alle spørgsmål om deres opfindelse besvares spontant, velformuleret og ikke mindst med eftertanke. Men de har også øvet sig, for den 2. maj går det løs. Det gælder danmarksmesterskabet. Og der skal tungen holdes helt lige i munden.

Mathilde har givet sig selv en ekstrastor udfordring i forhold til hele designprojektet. For hun blev ramt af en hård skæbne på en ferie. Det skete under en rejse til Thailand, da hun var enten 10 eller 11 år gammel. En gadesælger stod og prakkede turisterne læserpenne på. Han valgte så at rette strålen direkte mod Mathildes øjne, og det fik fatale konsekvenser.

– Lige da det skete, mærkede jeg ikke noget. Men om aftenen på hotellet kunne jeg fornemme, at noget var galt, husker hun tilbage.

Det viste sig at være værre end først antaget. Laseren havde brændt hul i Mathildes øjne, så hun næsten mistede synet.

– Jeg er medlem af Dansk Blindesamfund, og det er meget udfordrende i hverdagen, siger hun.

Men hvor andre havde forbandet skæbnen og resigneret, har den 16-årige opfinder gjort det stik modsatte. Hun bruger sit synshandicap konstruktivt.

– Det kan aldrig blive bedre, og det har jeg lært at leve med. Så i stedet værdsætter jeg alle de ting, jeg faktisk kan, og når noget lykkes, siger hun.

De to unge kvinder kendte ikke hinanden på forhånd, da de begyndte i gymnasiet. Men på rekordtid blev de venner i bussen. Faktisk allerede på første dag. Og nu er det absolut bedste venner, hvilket er en fordel, når man kun er to piger i klassen.

Uden armbånd

Inden Mathilde mødte Frida, var hun nødt til at gå armbåndsløs.

– Hun hjalp med mig at få det på om morgenen, mindes Mathilde.

Men det har så ændret sig efter opfindelsen af Easyclip. For trods sit dårlige syn er Mathilde nu i stand til at smukkesere sit håndled med en fin kæde på egen hånd.

Projektet begyndte dog ikke med en smart lille klips i form af et kort.

– Vi startede faktisk først med at udvikle en tang, men den var klodset og ikke noget, man kunne have med sig, fortæller Frida.

At tangen så fik ny form, skyldes en mindre tilfældighed. Mathilde sad lettere irriteret og gned sit armbånd mod kanten af en computer, og pludselig fik hun låsen op. Med det samme så de to opfindere, at der var opstået helt nye muligheder.

Klar til produktion

Efter at have knoklet, og knoklet, og knoklet med prototyper, er Easyclip klar til produktion. Og ikke mindst til brug. Med først skal sejren sikres i København.

– Vi bliver bedømt på fire kriterier, siger Mathilde. Og er ikke en venstrehåndsopgave, der er tale om.

Først skal den lange rapport en projektet fremlægges. Så skal der fremvises en stand, som dokumenterer overvejelserne om markedsføring. Derefter gælder det et lukket interview på 20 minutter med erhvervsfolk, og til sidst er det op på scenen. Projektet skal pitches for åben mikrofon foran alle deltagere og dommere.

At komme til DM har skabt en ægte entreprenørånd hos gymnasieeleverne.

– Det er spændende at høre, hvad folk synes om det. Og hvis det bliver en kæmpesucces, kan vi måske hoppe fra skolen, siger Frida med et blik i øjet, der måske ikke skal helt alvorligt. Eller måske skal.

Virksomheden Smang bliver dog under alle omstændigheder ikke et livsværk for de to veninder.

– Det er hyggeligt, men skal ikke være en hovedbeskæftigelse resten af livet, slår Mathilde fast.

De har begge gjort sig overvejelser om, hvordan fliserne til en uddannelsesvej skal lægges efter gymnasiet.

Mathilde vil læse til kemiker eller medicin, mens Frida vil mere i den kreative retning og arbejde med produkt- eller tøjdesign. Én ting er de dog enige om. Økonomidelen i projektet ville de gerne slippe for. I grunden er der mange ting, de er enige om. Rigtig mange ting. En anden af dem er, at studierne ikke skal kalde lige efter gymnasiet.

– Vi skal have et sabbatår, lyder det i kor. Frida vil gerne med skoleskibet Georg Stage, mens Mathilde vil på gymnastikhøjskole. Og så vil de begge ud at rejse.