Umiddelbart efter han blev udfordret: S-gruppen bakker op om Thomas Thors

Umiddelbart efter han blev udfordret: S-gruppen bakker op om Thomas Thors
| 8. JAN 2021 • 12:47
Af:
redaktionen

8. JAN 2021 • 12:47
Den samlede socialdemokratiske gruppe i kommunalbestyrelsen står bag, at den nyudnævnte borgmester Thomas Thors (S) også skal være partiets borgmesterkandidat ved valget i november.

Det oplyser gruppeformand Bente Helms (S) i en ganske kortfattet pressemeddelelse, som hun har sendt på vegne af den ni personer store socialdemokratiske gruppe.

"Den socialdemokratiske gruppe bakker fuldt og helt op om Thomas Thors som borgmester på Bornholm både nu og fremover. Thomas har vores fulde tillid og respekt. Thomas er en erfaren, ordentlig og ærlig politiker, som vi er stolte af. Vi er også meget glade for og tilfredse med, at Thomas her og nu ville overtage opgaven efter Winni", lyder støtteerklæringen i sin fulde længde.