– Nu kommer selvfølgelig det, jeg frygtede, du ville spørge om. Jeg har jo næsten hele mit liv været kæmpefan af Liverpool, så det er godt nok med en mærkelig smag i munden, at jeg nu skal forholde mig til det her, siger Lars Albæk.
Vil du selv holde op med at følge Liverpool i tv, hvis den lukkede liga bliver til noget?
– Det er et godt spørgsmål, og jeg stiller mig selv sådan nogle spørgsmål lige nu. Min helt ærlige tilgang til det er, at jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at den lukkede liga bliver til noget. Det kan jeg ikke se, at nogen vinder noget ved. Det vil være for dumt. Jeg ved, at Liverpools egen fanbase tager dyb afstand til det, og så vil værdien af Liverpool-produktet jo også blive devalueret, fordi fansene vil boykotte det, siger han.
Også Benny Pedersen er fan af en af de 12 klubber, der vil lave Super League. Han er fan af Arsenal, fortæller han.
Er det noget, der kan få dig til at holde op med at holde med den klub?
– Nej, det kan det ikke. Men jeg tror, at alle fans kommer til at aflevere deres sæsonkort, fordi folk ikke vil være en del af det. Der vil opstå protester som den slags.