Knudsker Idrætsforening lever og har det godt efter coronaåret 2020. Det gælder både, når man kigger på medlemstal og økonomi. Det er meldingen efter foreningens generalforsamling.
– Jeg tror, at vi samlet er gået en lille smule frem, sagde foreningens økonomiformand, Flemming Pettersson, da der blev spurgt til medlemstallet.
– Jeg tror, vi har færre seniorer. Men til gengæld mere ungdom, supplerede fodboldformand Brian Thorsen.
Flemming Pettersson oplyste, at medlemstallet er 685. Det er langt fra foreningens storhedstid, men Flemming Pettersson mindede også om, at man har været nede på 450 medlemmer.