Tre formænd og tre forpersoner – betegnelser deler det nye flertal

Borgmester Jacob Trøst og DF'erne Linda Kofoed Persson og René Danielsson vil omtales som formand, mens Enhedslistens tre ledende kræfter ønsker at blive kaldt forperson. Som kompromis får alle det nu, som de ønsker.

Køn og identitet stikker for anden gang på mindre end en måned hovedet frem som et emne, hvor bornholmsk politiks nye flertal af Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne ikke er enige.

På den nye kommunalbestyrelses konstituerende møde i december gik der afstemning i, om både en mand og en kvinde nødvendigvis skulle udpeges til NaturBornholms bestyrelse. Nu gælder det så de titler, som det nye flertals ledende kræfter ønsker at bruge, når de sætter sig for bordenden i kommunens politiske udvalg.

– Vi har lavet en aftale om, at i de udvalg, hvor den for bordenden gerne vil kaldes "formand" bliver det sådan, mens man i de udvalg, hvor den for bordenden vil kaldes "forperson", bliver det sådan

Det betyder, at borgmester Jacob Trøst (K) ønsker at blive omtalt som formand for økonomi- og klimaudvalget, og at René Danielsson (DF) ønsker samme betegnelse i social- og sundhedsudvalget. Det samme gælder Linda Kofoed Persson (DF), der også ønsker betegnelsen formand for udvalget for erhverv, boliger og beskæftigelse.

Anderledes bliver det i de tre udvalg, hvor Enhedslisten har formandsposten. Her ønsker både Morten Riis, Helle Munk Ravnborg og Niclas Fick at blive benævnt "forperson".

Et kompromis

Morten Riis fortæller, at valgfriheden for de enkelte er et kompromis, som alle de tre partier med formands-/forpersonposter kunne godkende. At titulere "forperson" blev i politisk introduceret af Alternativet og har siden bredt sig.

– Selvfølgelig er det en form for signalpolitik. Men særligt i mit udvalg (børne- og skoleudvalget, red.) synes jeg faktisk, at det er vigtigt at sende et signal til børn og unge om, at alle kan komme i en situation, hvor de har politisk beslutningskraft, siger Morten Riis.

Bornholms viceborgmester ser samtidig et par felter, hvor man måske ikke skal se for sig, at endelsen "person" vil vinde indpas.

– Vi kommer nok ikke til at tale om en "juleperson", og "skraldeperson" lyder måske heller ikke så rart. Men her har man jo løst det ved at begynde at bruge ordet "renovationsarbejder", siger Morten Riis.