To lokale blandt udvalgte talenter

To lokale blandt udvalgte talenter
Igen i år udpeger fagforbundet FOA og pensionsselskabet Pensam 100 velfærdstalenter, og et par af dem er her fra Bornholm. Arkivfoto
NOTITS | 15. MAJ • 11:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | 15. MAJ • 11:00

Blandt 100 udvalgte velfærdstalenter er der to bornholmere, som bliver hyldet på Christiansborg i næste uge.

Når 100 unge 20. maj modtager hyldest som særlige velfærdstalenter, er to bornholmere med.

Bag hyldesten står fagforbundet FOA og pensionsselskabet Pensam, som hvert år anerkender velfærdstalenter under 36 år for deres høje faglighed, nye ideer og blik for arbejdsmiljøet.

I år modtog man 490 indstillinger fra hele landet. Af dem kom ni fra Bornholm. Nu har man fundet de 100 talenter, som inviteres til fejring og hyldest på Christiansborg 20. maj, og to af dem er her fra øen.

Det drejer sig om Christina Hansen og Dennis Emil Hansen, som begge arbejder på plejehjem. Det fortæller FOA til Tidende.

– Vi skal inspirere flere til at søge ind i velfærdsfagene. Fremtiden viser allerede, hvor mange velfærdsmedarbejdere, der kommer til at mangle. Derfor er der behov for at øge respekten og anerkendelsen til de her fag – for uden velfærdstalenter, ingen velfærd i fremtiden, siger fagpolitisk ordfører Helena Mikkelsen hos FOA i en pressemeddelelse.

Det er niende år i træk, at FOA og Pensam står bag Velfærdens Talent 100.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT