Strømmen gik i store dele af det centrale Rønne mandag morgen.
En højspændingsfejl var mandag morgen skyld i en strømafbrydelse i dele af det centrale Rønne.
1.500 husstande blev ramt af strømafbrydelsen, oplyser Trefors pressechef Ann Katrine Warren til Tidende.
Strømmen gik cirka kvart over otte. En god halv time senere havde alle strøm igen.
På Facebook fortæller Tidende-læsere, at flere butikker omkring Store Torv manglede strøm, mens blandt andet Nørregade, Søndergade og Lille Madsegade har været ramt af strømafbrydelsen..