De praktiserende læger er heller ikke omfattet konflikten, og andre praksisydere som praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter, psykologer og tandlæger er heller ikke omfattet af konflikt.
– Der er jo mange patienter, der kun har aftaler hos de praktiserende læger, og de bliver ikke berørt. Patienter, der har en aftale hos fysioterapeuter, eller de patienter, der kommer i forbindelse med en kræftbehandling, skal stadig møde op til deres planlagte aftaler, da de afdelinger er undtaget strejken, fortæller Peter Juul Jensen.
Nødberedskab
Region Hovedstaden skriver i torsdag i en pressemeddelelse, at borgere skal være opmærksomme på, at afdelinger, der ikke er udtaget til strejke, også kan være berørt af konflikten, hvis de samarbejder med nogle af de afdelinger, der kører med nødberedskab. De understreger, at hvis strejken påvirker patienters undersøgelses- eller behandlingsforløb, vil de blive kontaktet.
De områder af Region Hovedstaden, der er ramt af strejken, bliver omfattet af et nødberedskab, som er forhandlet på plads, så alle patienter med akutte sygdomme kan blive behandlet. Patienter der er omfattet af nødberedskabet, får tilbudt normal behandling, oplyser Region Hovedstaden i pressemeddelelsen.