Over al forventning
– Det går indtil videre over al forventning. Her er også kræmmermarked, og vi er heldige med vejret. Det er med til at generere gæster hertil, siger Majken Mortensen.
Det er Snogebæk Havn og Redningsbådens Venner, der står som arrangører af brofesten. Reelt er det dog en lidt bredere kreds, som arrangerer, forklarer Majken Mortensen.
– Vi er en god kombination af nogle, der tidligere har været med til at arrangere havnefester, og så er vi en del "novicer", som har vores hjerter i Snogebæk og specielt på havnen. Min bedstemor og bedstefar var med til at starte havnefesten, og jeg har jeg været med til dem alle. Vi er kede af, at der ikke længere er en havnefest, men den var blevet for stor og krævede for meget af de frivillige.