Større risiko for stormflod i fremtiden: Bornholms placering er en fordel

Placeringen midt i Østersøen er en fordel, når det gælder risikoen for stormflod. Den betyder, at vandet populært sagt blæser rundt om Bornholm i stedet for at samle sig som ved den jyske vestkyst.

I mange sammenhænge er Bornholms relativt isolerede placering midt i Østersøen en udfordring eller måske ligefrem et problem. Men det modsatte er tilfældet, når det gælder risikoen for stormflod, som stiger i fremtiden. Således viser en opdateret udgave af Danmarks Meteorologiske Instituts klimaatlas, at det nuværende varslingsniveau for højvande vil blive overskredet langt oftere i slutningen af indeværende århundrede.

Nogle steder i landet vil det ske mere end 100 gange om året i et scenarie med en fortsat høj global udledning af drivhusgasser, viser klimaatlasset, men her på øen vil det blot ske fire gange, hvilket er markant mindre end noget andet sted i Danmark.

– Det, som er lidt specielt med Bornholm, er, at det er en ø, som ligger mere eller mindre i midten af Østersøen. Det betyder, at i forhold til resten af landet, når der kommer en stor storm forbi, så er der ikke noget sted på Bornholm, hvor vandet kan samle sig, som det gør ved Vestkysten for eksempel, siger Mark Payne, der er klimaforsker og faglig leder af DMI's klimaatlas.

Vandet blæser omkring øen

Med Vestkysten mener han den jyske vestkyst, hvor en storm i Nordsøen vil blæse en masse vand ned i Vadehavet, hvor det samler sig og bunker sig op, forklarer Mark Payne.

– Men omkring Bornholm bliver vandet mere eller mindre blæst rundt om øen, så Bornholm er på grund af sin lidt enestående geografi markant mindre udsat for den slags stormflod end resten af landet, siger han.

At risikoen for stormflod er mindre end i resten af landet, er ikke det samme som, at Bornholm går fri, når vandstanden stiger på grund af klimaforandringer, understeger klimaforskeren.

– Der kommer selvfølgelig nogle udfordringer i forhold til havniveaustigning, og Bornholm er udsat for det lige som alle andre steder i landet, at det gennemsnitlige havniveau stiger med op til en halv meter, men præcis den her problemstilling med stormflod, det er ikke så stor en udfordring på Bornholm, lyder det fra Mark Payne.

Stormflod er betegnelsen for en kraftigt forhøjet vandstand langs kysten, som er forårsaget af stormvejr.

Ned til lokalt niveau

DMI's klimaatlas indeholder data for forventede temperaturer, nedbør, vandstande og stormfloder i det fremtidige danske klima. I arbejdet er der taget udgangspunkt i de resultater og fremskrivninger, som FN's klimapanel har fremlagt, blandt andet at man kan forvente op til en halv meters havniveaustigning i slutningen af århundredet, hvis man fortsætter med en høj udledning af drivhusgasser.

– Problemet er, at det er globalt, og det siger ikke ret meget om Danmark. Så på DMI gjorde vi det, at vi koblede det sammen med vores forståelse af de lokale danske forhold for at oversætte det hele vejen ned til det lokale niveau, siger Mark Payne.

Hvis de nuværende politiske ambitioner om udledningsreduktioner opnås på globalt plan, kan havniveaustigningen begrænses til cirka 35 centimeter.

Eksempler

Her er en række eksempler på, hvor ofte varslingsniveauet for højvande vil overskrides i forskellige områder i Danmark. Eksemplerne gælder for slutningen af dette århundrede under et højt udledningsscenarie. I dag varsles der typisk 0-2 gange om året det fleste steder langs kysten.

Nordjylland - 140 gange om året i Mariagerfjord.

Midt- og Vestjylland - 16 gange om året langs vestkysten.

Østjylland - 70 gange om året i Aarhus Bugt og 120 gange om året i Lillebælt.

Trekanten - 120 gange om året omkring Lillebælt.

Sønderjylland - 34 gange om året i Vadehavet og 110 gange om året i den vestlige Østersø.

Fyn - 120 gange om året omkring Lillebælt.

København - 30 gange om året ved Køge bugt.

Sydsjælland, Lolland og Falster - 70 gange om året langs Femern bælt.

Bornholm - 4 gange om året.

Kilde: DMI

Læs nyheden hos DMI her

Gå på opdagelse i DMI's klimaatlas her