Snør vandreskoene og kom med i Blåskinsdalen og stenbruddene i Vang

NATUR

Den seneste stafetvandring sluttede ved Jons Kapel, og derfor begynder den næste mod Vang det samme sted. På denne tur mod Vang skal vi også opleve sprækkedalen med Blåskinsdalen med den smukke natur og den store kontrast til de mange menneskeskabte stenbrud. Strækningen til Vang er på fem kilometer, men tager alligevel cirka tre timer, for stien er meget kuperet og nogle steder med ujævne klipper. Godt fodtøj kan anbefales. Fra Vang Havn afgår der bus mod Hasle, og den stopper gerne ved frakørslen til Jons Kapel. Derfra er der en kilometer tilbage til turens udgangspunkt.

Klippepartiet ”Rødklev”. Foto: Søren P. Sillehoved

Den smukke klippekyst ved Jons Kapel

Fra parkeringspladsen viser et skilt vejen til Jons Kapel. Man skal følge cykelvejen gennem skoven til kysten. Her er mest aske- og bøgetræer; mange af dem med store lianer af grønne vedbend og en skovbund dækket med hvide og gule anemoner, lærkesporer og orkideer. På venstre side af stien under nogle bøgetræer vokser den sjældne svovlgule anemone med lysegule blomster.

Hvor cykelstien fortsætter mod venstre, følger man stien til højre mod Jons Kapel. Tydelige skilte viser vej. Ved Jons Kapel deler stien sig, og man følger stien til højre mod Vang. Det er den gamle redningssti, der løber højt over den 50 meter stejle klippekyst, men et øjeblik efter er man ude i det åbne terræn med lave ener og krat med slåen.

Længere mod nord kommer der en besværlig nedstigning til en smuk udsigt over en slugt med røde klippeformationer. Det er Rødklev. Man ser tydeligt, hvordan blæsten har formet enerne og slåenbusken til lave krat. Efter endnu en besværlig nedstigning kommer man frem til en helt anden naturtype med elletræer og en lille klukkende bæk. På en sten står der Blåskinsdalen, og man følger stien ind gennem sprækkedalen.

Over alt ligger der væltede elmetræer i dalen, alle beklædte med stedsegrønne vedbend. Foto: Søren P. Sillehoved

Blåskinsdalen

Den smukke sprækkedal er en af øens mange naturperler med stejle klippepartier og store nedfaldne sten, der danner grotter og huler. Gennem dalen løber en lille klukkende bæk, der på grund af terrænet skaber små vandfald. De mange elmetræer lider af elmesyge, derfor er de væltede eller knækkede, men klædt med stedsegrønne vedbend. Mos på klipperne og de mange bregner skaber en jungleagtig stemning. Der vokser mange hvide og gule anemoner, lærkesporer, orkideer og andre planter. Men ingen blå anemoner selv om mange tror, at dalens navn skyldes dem. Men navnet har noget at gøre med blæsten fra havet. For 200 år siden blev stedet kaldt "Blæsingedalen". For 15 år siden voksede der mange blå anemoner, men nedsivende kvælstof fra de nærliggende marker og det tiltagende lys efter de døder elmetræer har ødelagt deres krav.

Nogle steder går stien over klipperne, andre gange nede i terrænet hvor der ligger døde elmetræer overalt. Hvis de væltede elmetræer falder over stien bliver de skåret op, men ikke fjernet, for naturens skyld. Det gør oplevelsen større, bare ikke for gangbesværede. Senere bliver sprækkedalen bredere og klipperne lavere, og kort efter fører stien opad til markerne og cykelvejen. Her går man til venstre mod Vang.

Almeløkke Stenbrud der langsomt fyldes med vand og forvandles til en sø. Foto: Søren P. Sillehoved

Store og små stenbrud

Kort efter ses en skrænt langs stien. Den skjuler stenbruddet Almeløkken, og ved første sidevej følges den mod venstre ud til kysten. Her findes mange små gamle stenbrud, som i dag er forvandlede til små idylliske søer med vand i flere etager. Der ses stadig mange borehuller i de rå klippevægge. Helt ude ved kysten er der en fantastisk smuk udsigt over den nordbornholmske klippekyst og Hammershus.

Værd at vide: Siden 1895 har der været brudt granit i Vang. Først ved nogle klipper syd for havnen og senere i små stenbrud over kysten. Tipvogne fra stenhuggeriet på havnen hentede granitblokkene, og nede ved kysten var der to spor op til de nye stenbrud. Dobbeltspor så de tungt lastede vogne nedad kunne trække de tomme vogne opad. Der blev først leveret granit til genopførslen af Christiansborg efter branden i 1888. Senere til Storstrømsbroen og Strandvejen i København. Dengang var der arbejde til 300 mand, og der var både brugs, bager og slagter i Vang.

Da man fik ordren på granit til Storebæltsbroen, udvidede man stenbruddene og købte Almeløkken. Der blev sprængt en forbindelsesvej gennem kystklipperne og anlagt en udskibningsmole ved kysten. Dermed slap man for transporten til Hasle Havn. I dag er stenbruddet ophørt. Der er offentlig adgang, men på eget ansvar.

Fra stien er der smukke udsigter mod Hammershus. Foto: Søren P. Sillehoved

Strandvagternes skur

Ude ved kysten følger man stien til højre. Et sted er der direkte trapper, og derefter ses et lille skur ved stien. Det blev anvendt af strandvagterne til hvile. Det var hårdt at gå patrulje i stormende kuling med regn og sne. Engang var der mange skure langs kysterne, i dag er kun dette og et i Slotslyngen bevaret.

Senere kommer der helt nede ved kysten et mærkeligt isoleret klippeparti. Det kaldes ”Krogeduren”, men navnet er en fejloversætning af ”Kragetårnet”. Det høje tårn kan ligne en krage og oprindelsen skyldes forvitring af klipperne da vandstanden efter istiden lå 16 meter højere end i vore dage.

Den svævende bro af rusten jern er skabt af kunstneren Peter Bonnen i 2002. Foto: Søren P. Sillehoved

Den ”svævende” jernbro over slugten

For at kunne passere ad stien langs kysten blev der lavet en almindelig bro over den bortsprængte slugt. Den gamle bro blev i 2002 erstattet med et kunstværk af jern, skabt af Peter Bonnen. Den nye bro var en gave fra DGI efter årets landsmøde på Bornholm. Broen ligesom svæver over slugten og måske passer det rustne jern til de rustikke omgivelser. Lad være med at kigge nedad, der er meget dybt. Inde i stenbruddet findes et shelter til fri benyttelse.

Derefter fører stien tæt på stenbruddet med ynglende sølvmåger. Deres larmende skrig bliver forstærket af de rå klippevægge. Nær turens endemål i Vang passeres en vandmølle fra 1810. Det er en overfaldsmølle, hvor vandet oppefra området blev ledt ned til møllehjulet med en rende. Det er øens eneste af den type. Møllen er fredet.

Kort efter fører vandmøllevej ned mod Vang med toiletter på havnen og derfra afgår der bus til Hasle.

Rigtig god tur. Næste stafetvandring går fra Vang til Hammerhavnen.