Skrabelod gav milliongevinst

Skrabelod gav milliongevinst
Bettina Pedersen fra Spar-købmanden i Hasle. Foto: Jacob Jepsen
| 6. APR 2021 • 17:40
Holger Larsen
Journalist

6. APR 2021 • 17:40

SPIL

20.210 kroner hver måned i 100 måneder. Skattefrit.

Eller i alt 2.021.000 kroner i løbet af otte år og fire måneder.

Det er den gevinst, som er blevet vundet i skrabelodspillet Quick hos Spar-købmanden i Hasle.

– Det er en god historie, siger sparkøbmanden Jens Emil Jensen, der glæder sig over det store held, som en af hans kunder har oplevet.

Danske Spil har sendt butikken en stor plakat, som fortæller, at "her er der en, som har skrabet sig til en storgevinst".

– Vi er glade for det, og det øger interessen for skrabelodder. Det er også sjovt, at det kan ske for små steder som vores, mener købmanden.

Jens Emil Jensen fortæller, at mange kunder spørger til skrabelodderne og specielt Quick 2021, som var det, den store gevinst blev vundet på.

Sælger I også flere skrabelodder end normalt?

– Ja, det gør vi.

Jens Emil Jensen kan selvfølgelig ikke fortælle noget om vinderens identitet – selv om han skulle kende den. Men han kan dog sige:

– Mig bekendt er det en lokal, der har vundet.

Danske Spil introducerede Quick-skrabelodderne i 1992.