Skovrider svarer på bekymringer: 'Vi er i en fase med store ører'

Tre måneder efter annonceringen af en kommende naturnationalpark i Almindingen er der fortsat bekymring blandt skovens brugere. Senest har to hesteejere, hvoraf den ene rider i Almindingen dagligt, udtrykt frygt for, at et hegn rundt om den kommende park vil forringe bornholmernes og rytternes adgang til skoven midt på øen.

Søren Friese, skovrider og chef for Naturstyrelsen Bornholm, forklarer i et svar til Anette Azalie og Edgar Pedersen, at beslutningen om at begrænse råderummet for travheste i Almindingen oprindeligt bundede i et overordnet ønske om at dele statsskoven op i zoner, så de forskellige brugere ikke går i vejen for hinanden.

– Præcis som vi gør med eksempelvis MTB-cykling, løse hunde og så videre, siger Søren Friese.

En sulky fylder meget

Beslutningen om at inddrage tilladelsen til at køre med travheste i Almindingen og Rø Plantage blev offentliggjort på Naturstyrelsens hjemmeside i november 2018.

Allerede dengang kom skovrideren ind på stigningen i antallet af gæster i skoven, og i den forbindelse berørte Søren Friese også spørgsmålet om sikkerhed:

– En travhest med sulky fylder meget på skovvejene og kommer ofte kørende i høj fart. Kusken har dårligt udsyn, og det kan være svært at standse hesten hurtigt. Det kan være en skræmmende og en potentielt farlig oplevelse for de andre brugere, udtalte skovrider Søren Friese dengang.

Det var inden corona. I dag har beslutningen fået en helt anden relevans, siger skovrideren.

– Set i bakspejlet er jeg rigtig glad for, at vi fik dette på plads, inden den eksplosive stigning i antallet af gæster i skovene, som vi har set de seneste to år.

Hesteejerne omkring Almindingen vil gerne have lov til at ride i den kommende naturnationalpark. Arkivfoto: Berit Hvassum


Fire kilometer til travtræning

Siden tillladelsen til at køre i Almindingen blev inddraget, har travfolket fået lov at køre travtræning på yderligere to skovveje omkring træningsbanen. I dag har kuskene sammenlagt adgang til at træne på lidt over fire kilometer skovveje.

I beslutningen fra 2018 skrev I, at Naturstyrelsen er indstillet på at give en kørselstilladelse til travkuske, som bor tæt på skoven, så de kan køre til travbanen eller træningsfaciliteterne i skridtgang. Gælder det stadig?

– Det er mit indtryk, at dem som ønsker en tilladelse har fået det. Skulle der være enkelte, der ikke har, er de velkomne. Tilbuddet gælder dog kun dem, som kom 'i klemme', da vi lavede ændringen. Ejendomme, som er handlet efter ændringen, har været oplyste om forholdene og kan ikke få en sådan tilladelse, siger Søren Friese.

Opsøgende vilde heste

Hvad angår adgangen til skoven, er det ifølge skovrideren endnu ikke besluttet, hvilken type hegn eller hvilke dyr der skal være i den kommende naturnationalpark.

– Den opgave, vi har fået, er at holde dyrene inde. Ikke at holde mennesker ude. I øvrigt er der allerede en slags hegn rundt om det meste af skoven, nemlig Almindingsgærdet. Så antallet af indgange rundt om skoven er i forvejen begrænset, siger Søren Friese.

Vil der fortsat være adgang for ryttere i den kommende naturnationalpark? I så fald, hvordan kommer de over færistene?

– Det er der ikke endeligt taget beslutning om. Ej heller om der skal være færiste eller låger ved de indgange, som etableres. Vi er i en fase med store ører, og vi har bestemt hørt ønsket om fortsat at kunne ride i naturnationalparken. Det kræver, som vi forstår det, egnede låger, som man kan komme igennem, hvilket kan løses, og at der ikke er vilde heste, som forudses at ville være opsøgende, siger Søren Friese.

Diskussionen fortsætter

Det hele skal balanceres i forholdet til selve målet med naturnationalparken, nemlig at øge biodiversiteten. Mange forskere peger på heste som velegnede græssere, siger Søren Friese.

Sidst på året er Naturstyrelsen klar med et udkast til en projektbeskrivelse, hvor planerne bliver konkrete, så de kan kommenteres og diskuteres.

En lang proces

I forbindelse med den kommende naturnationalpark er der nedsat en lokal projektgruppe med repræsentanter fra lokale foreninger og organisationer. Ridning er repræsenteret ved Midtbornholms Rideklub, og trav er repræsenteret ved Bornholms Travbane.

– Vi lytter naturligvis også til forslag, som kommer direkte fra borgerne, siger Søren Friese.

På baggrund af disse input udarbejder Naturstyrelsen et forslag til en projektplan for området, som dels vil blive drøftet af den lokale projektgruppe, men også i de nationale følgegrupper, som består af forskere og interessenter. Projektplanen vil herefter bliver politisk behandlet i folketinget, hvor miljøministeren sidder for bordenden.

Endelig vil den politisk besluttede projektplan komme i otte ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse.