Sikkerhedsbekymringer forhindrede flagning på royal fødselsdag

Sikkerhedsbekymringer forhindrede flagning på royal fødselsdag
Retsbygningen i Rønne søndag eftermiddag. Foto: William Sonne Kaalø
NOTITS | 26. MAJ 2024 • 17:58
NOTITS
26. MAJ 2024 • 17:58

Kong Frederiks 56-års fødselsdag gik søndag ubemærket hen - i hvert fald udadtil - på retsbygningen i Rønne. Flaget blev nemlig ikke hejst på bygningen, hvilket det ellers plejer at blive på nationale mærkedage, skriver netmediet Bornholm.nu.

Ifølge retspræsident Henrik Engell Rhod er der dog en forklaring. Der er nemlig 'sikkerhedsmæssige bekymringer' med faciliteterne for flaghejsningen på bygningen, som ikke lever op til nødvendige sikkerhedskrav, siger han til Bornholm.nu.

– Derfor har Bygningsstyrelsen besluttet at udsætte flaghejsningen på bygningen, indtil disse sikkerhedsforhold kan bringes i orden, siger Henrik Engell Rhod til netmediet.