Selvom coronakrisen ikke er overstået: Fjerdeplads i iværksætteri

Selvom coronakrisen ikke er overstået: Fjerdeplads i iværksætteri
Arkivillustration
| 26. APR 2021 • 12:12
Henrik Nielsen
Journalist

26. APR 2021 • 12:12

ERHVERV

En ny opgørelse fra regnskabsprogrammet Dinero placerer Bornholm på fjerdepladsen over de landsdele, hvor der har været den største vækst i antallet af enkeltmandsvirksomheder i årets første kvartal sammenlignet med samme tid sidste år. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Ifølge Dineros undersøgelse er der stiftet fem procent flere enkeltmandsvirksomheder på øen i første kvartal 2021 end i samme periode sidste år. På landsplan er stigningen på en procent.

Den største stigning i antallet af nystiftede enkeltmandsvirksomheder er sket på Østsjælland. Der er stigningen på 16 procent fra første kvartal 2020 til samme periode i år. I Nordjylland er stigningen ni procent, mens den i Københavns omegn er seks procent.

En ny virksomhed dækker i Dineros undersøgelse over en nystiftet enkeltmandsvirksomhed. Data er trukket i Det Centrale Virksomhedsregister den 13. april.

Den største nedgang er registreret i Vestjylland, hvor antallet af nystiftede enkeltmandsvirksomheder er reduceret med ni procent sammenlignet med første kvartal sidste år.