Seerup: En stor radar er en ændring – og man holder øje med ændringer

Når Forsvaret sætter en ny stor radar op på Bornholm, er det at ændre ved normalbilledet. Det påkalder en naturlig interesse fra fremmede magter, for i den militære verden er man optaget af, når det normale billede ændrer sig, siger museumsinspektør Jakob Seerup.

Det er slet ikke så eksotisk som på film. Rigtig meget arbejde med militære efterretninger og informationer handler faktisk bare om at tage bestik af, om noget ikke er, som det plejer at være.

Så når Forsvaret sætter en ny langtrækkende radar op i Paradisbakkerne, som det skete forrige år, vil det naturligt påkalde sig en interesse fra lande, der kan tro eller ligefrem vide, at radaren er rettet mod dem.

Det siger museumsinspektør og Ruslands-ekspert Jakob Seerup fra Bornholms Museum, der derfor ikke vil være spor overrasket, hvis det vitterligt var en russer, der iført hawaiiskjorte kiggede opmærksomt ind gennem hegnet til radaren forrige efterår.

– Man får hurtigt et James Bond-agtigt billede i hovedet, men det meste efterretningsarbejde foregår faktisk gennem åbne kilder. Hvis man for eksempel ved, at en bestemt flyver er i luften en gang om ugen på et bestemt tidspunkt, lægger man mærke til det som en ændring af normalbilledet, hvis den flyver en uge ikke kommer i luften, siger Jakob Seerup.

– Hvis de har haft en mand henne og observere på den her radar, er det fordi de har lagt mærke til en ændring af normalbilledet. Så jeg synes egentlig ikke, at der er noget overraskende eller kontroversielt i det. Men det viser, at Forsvaret mener, at det er en god idé at holde lidt ekstra øje, siger han.

Billedet passer på Rusland

Ligesom oberstløjtnant Ulrik Skytte ønsker Jakob Seerup ikke at bevæge sig ind på, om den ukendte mand ved radaren var en russer eller ej. Samtidig noterer han, at det ville passe ind i et overordnet billede, hvis manden var russer.

– Det er utrolig svært at sige, om det er eller ikke er russere. Men hvis det er, er det jo også med det seneste års tids anholdelser af russere i Sverige, Norge, Belgien og Slovakiet en form for aktivitet, som vi ikke havde forestillet os for bare lidt tid siden. Når man ser de aktuelle afsløringer fra DR’s Skyggekrigen, understøtter de også det her billede, siger Jakob Seerup.

– Jeg ser så også folk, der siger, at "Jo, men sådan noget gør vi jo også selv". Men nej, det gør vi ikke selv. Jeg har for eksempel ikke fantasi til at forestille mig, at Danmark ville plante en agent på et universitet i Norge eller en arbejdsplads i Sverige.

– Jeg kan ikke forestille mig, at der sidder danskere på den måde i Moskva. De arbejder altså på en anden måde end os, siger Jakob Seerup.

Rusland dragede fordel af det, da Vesten regnede med fred og ingen fare fra Rusland i de to første årtier efter Berlin-murens fald, siger museumsinspektøren også.

– Vi har i en tid lullet os ind i et billede af, at russerne jo ligner os, og at de nok ville blive ligesom os, hvis vi bare begynder at handle mere med dem. Og den tid, hvor vi har svævet i den vildfarelse, har de så brugt på at installere de her agenter.

– Man skal også huske, at Putin er gammel KGB-agent, og at mange af dem, som han omgiver sig med, også stammer fra det her miljø. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at mange af de ting, som vi nu ser i Vesten, udspringer af sikkerhedstjenesterne, siger Jakob Seerup.

– Det er sagt med det forbehold, at manden ude ved den radar jo også bare kan have været en mærkelig mand, der gik rundt i hawaiiskjorte. Der sker jo så meget mærkeligt.

Manden ude ved den radar kunne jo også bare være en mærkelig mand, der gik rundt i hawaiiskjorte. Der sker jo så meget mærkeligt, siger Jakob Seerup. Arkivfoto: Jacob Jepsen