Rolig start på badesæson

Rolig start på badesæson
Fredag åbnede livreddertårnene, og badesæsonen har fået en rolig start. Arkivfoto: William Sonne Kaalø
NOTITS | 1. JUL • 13:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | 1. JUL • 13:00

Fredag åbnede livreddertårnene i Sandvig og på Balka, og her på Bornholm har det været en rolig start på badesæsonen for livredderne fra Trygfonden Kystlivredning.

Det mest dramatiske er to førstehjælpsaktioner, som er hjælp med mindre skader eller ubehag, for eksempel snitsår, bistik og dehydrering. Derudover har livredderne lavet 14 forebyggende aktioner og 167 oplysende indsatser i den første weekend.

Onsdag bliver det op til 28 grader, og Trygfonden Kystlivredning forventer at flere søger mod stranden i det varme vejr. Derfor minder kystlivredningschef Anders Myrhøj om, at livreddernes flag fortæller om badeforholdene på stranden, og at gult flag betyder, at man skal være særligt opmærksom, mens rødt flag betyder, at livredderne fraråder badning. Det rød-gule flag betyder, at livredderposten er åben, og at man skal udvise almindelig opmærksomhed.

FÅ ABONNEMENT