Rønne Havn planter træer midt på øen – og støtter to gode formål

Rønne Havn planter træer midt på øen – og støtter to gode formål
Området hvor der efter planen skal ligge en hundelufterpark ligger umiddelbart op til den eksisterende skov. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
KLIMA | AAKIRKEBY | Tirsdag 31. august 2021 • 16:58
KLIMA | AAKIRKEBY | Tirsdag 31. august 2021 • 16:58

Sidste år indgik Rønne Havn A/S en klimapartnerskabsaftale, hvor havnen forpligter sig til at plante 10.000 træer – svarende til 25 hektar – årligt i de næste 10 år. 

De første 6.000 træer blev sidste år plantet i Skævinge Folkeskov ved Hillerød nord for København, men allerede i år er det planlagt at 14.000 træer vil blive plantet ved Kannikeskoven i Aakirkeby. Forslaget blev vedtaget på et møde i Natur- og Miljøudvalget den 1. juni, fordi der er tale om et kommunalt ejet område.

Det oplyser Rønne Havn i en pressemeddelelse. 

Glæde i havnen

Kannikeskoven er i dag et mindre skovområde vest for indfaldsvejen til Aakirkeby, som primært anvendes af motionister, børn på tur og hundeluftere i lokalområdet. 

Dog er der det seneste år opnået enighed blandt  flere grupper under det igangværende områdefornyelsesprojekt i byen om at skoven kan udvides, blandt andet gennem skovrejsning.

"Vi er rigtig glade for at det er lykkedes for BRK at finde et område på Bornholm, hvor vi kan plante træer og bidrage til nye rekreative muligheder, beskyttelse af rent drikkevand og CO2-reduktion via træernes tilvækst," siger Thomas Bendtsen, administrerende direktør for Rønne Havn A/S, i pressemeddelelsen.

Workshop for borgerne

Projektet med at plante af træer på Bornholm vil blive igangsat i efteråret, men den endelige sammensætning af skoven vil blive afklaret i dialog mellem kommunen og borgerne i Aakirkeby. 

Bornholms Regionskommune inviterer derfor interesserede borgere til en workshop om den fremtidige skov tirsdag den 21. september klokken 19.00-21.00 på Kanns Hotel i Aakirkeby. Her vil Morten Bach Jørgensen, landskabsforvalter i Bornholms Regionskommune, præsentere forskellige scenarier og fortælle om skovrejsning i Vestermarie og Østermarie. 

"Herefter danner vi grupper og brainstormer", skriver Mugen Adler fra Bornholms Regionskommune. Efter workshoppen nedsættes en arbejdsgruppe som arbejder videre med forslagene.

 

Hvad skal skoven indeholde?

Ting man kan overveje:

- Skovbryn med blomstrende buske og fuglesang

- En variation af træarter, som giver oplevelser året rundt med blomstring, høstfarver og træets silhuet

- Vandhuller, hvor man kan opleve haletudser, frøer og guldsmede

- Høje, man kan slå kolbøtter på

- Enge med blomster, der gerne må plukkes

- Træer at klatre i og krat, hvor der kan bygges hule

- Indhegninger til hundeluftning

- Stier at gå ture på

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT