– Vi har ikke gjort noget ekstra, men vi følger selvfølgelig med i DMI’s vejrvarsel, og vi er med på strengen hos Danske Beredskaber, fortæller han.
Danske Beredskaber nævner forhøjet vandstand som en mulig følge af stormen Malik, men det tager det lokale beredskab med oprejst pande.
– Vandstanden er vi ikke så nervøse for. Vi ligger rimelig højt på Bornholm i forhold til det, der bliver presset ind, siger Michael Grønbech-Dam.
Samtidig anbefaler han alle lige at kigge i haven og gården for at sikre, at der ikke ligger for mange løse ting og sager, der kan flyve rundt.