Riis vil have nye og grønne muligheder i færgebetjeningen

Færgerne til og fra Bornholm bruger mange tons olie. Det løber op i sådan en grad, at Morten Riis har svært ved at se det fortsætte til 2030, hvor kontrakten udløber.

På en tur fra Rønne til Ystad med Express 1 bruges 5,52 tons brændsel. Det går også stærkt. Færgen kan flytte en masse mennesker, biler og gods, men det er stadig meget olie, der skal bruges. Et fly af typen ATR 72-600, som er det fly DAT bruger fra Rønne til Kastrup, bruger 454 kilo brændsel. Fra Ystad skal man transportere sig yderligere til København. Det kræver også CO2, modsat flyet, hvor man lander i København.

Ankomsten i Ystad får også viceborgmester, Morten Riis, til at savne IC Bornholm.

Morten Riis mener, at Bornholm og øens trafik efterhånden står i en absurd situation. Passagerantallet på fly og færge taget i betragtning gør, at det kan være en 'grønnere' løsning at tage flyet end at tage Express 1 fra og til Bornholm.

– Lige nu er det sådan, at det er mindre forurenende at tage flyet, end det er at tage færgen. Det er jo absurd. Når vi nu kan transportere så mange med færge, så må det være en ambition at komme under det CO2-niveau, flyene ligger på, siger Morten Riis

– Ud fra et klimaperspektiv synes jeg ikke, at jeg kan være tilfreds med det. Det er ikke en anklage mod selskabet. De leverer det, man politisk efterspurgte. Det er en anklage mod de politiske ambitioner, der var for slappe, da man lavede det udbud.

Et bestillingsarbejde

Molslinjen vandt tilbage i 2018 udbuddet på færgebetjeningen af Bornholm. Kontrakten løb oprindeligt til 2028, men med byggeriet af Express 5 forlængede de kontrakten to år yderligere til 2030. Molslinjen løser opgaven ud fra krav, som de er blevet stillet. Færgefarten skal kunne transportere et bestemt antal mennesker, biler og gods i en høj frekvens og fart. De gør, hvad de er blevet betalt for. Hurtigfærgen sejler i en optimal fart på omkring 34-36 knob, der svarer til lidt over 60 kilometer i timen. Den klarer overfarten på 1 time og 15 minutter i gennemsnit. Der er mange kræfter på spil, og det kræver en masse brændsel.

– Opgaven, som Bornholm og staten har stillet os, er, at man skal have en overfart på 80 minutter, og det er den opgave, vi løser med det materiel, vi har, siger Jesper Maack, som er kommunikationschef for Molslinjen.

Da udbuddet blev lavet, blev der ikke tænkt klima og grøn omstilling ind i kontrakten. Derfor er der ikke de store forpligtelser, som man kan holde Molslinjen op på. Alligevel bygges nu Express 5, der kan sejle på grønne brændsler, når det bliver muligt at tanke grønt i fremtiden. Indtil da sejler færgen på det samme sorte brændsel som Express 1, 2 og Max Mols.

Hvad kan vi så gøre?

– Spørgsmålet er, om der slet ikke er noget at gøre, spørger Morten Riis søgende.

– Indtil videre hænger vi på de færger, så det er værd at kigge på, mener han.

Faktisk forsøgte Morten Riis sammen med Enhedslisten og De Radikale Venstre at ændre i udbuddet af færgebetjeningen i 11. time, som han beskriver det. De forsøgte at indarbejde nogle klimamæssige forpligtigelser til tilbudsgiverne i udbuddet. Men det lykkedes dem som bekendt ikke.

Det er færgerne og flyene, der er de store CO2-udledere på Bornholm. Men vi må da kunne gøre noget for at spare på olieforbruget? Det er lidt sådan, at man selv tænker, og sådan man hører Morten Riis, efter han fik at vide, at hurtigfærgerne ikke kunne sænke farten.

En speciel færge

På normale færger er der besparelser at hente på olieforbruget, hvis man reducerer farten. Det gælder også både biler og mange andre transportmidler. Men en hurtigfærge som Express 1 er bygget, så det ikke giver mening at sejle langsomt. Faktisk forbruger den mere olie, hvis den reducerer farten bare lidt. Det har noget at gøre med at blandt andet vandmodstanden øges, hvis hurtigfærgen går ned i fart. Alternativt skal farten sænkes rigtig meget, men så begynder det ikke at give mening.

– På Express 1 snakker vi 34-36 knob, som er et ’sweet spot’. Kommer man under det, giver det ikke mening. Man kan sejle meget langsomt, slow steame hedder det, men det duer ikke rigtigt. Du kan godt forbruge mindre, hvis du sætter farten ned til 19 knob på en hurtigfærge, men det er ikke realistisk på grund af så mange andre faktorer. Man kan derfor sige, at hvis man gerne vil sejle langsommere, er det nogle andre færger, man skal have, siger Jesper Maack.

Der findes nogle færger, der hedder fregatfærger, som betjener trafikken til og fra Gotland. De sejler med en optimal fart på 27 knob. Færgefarten til Endelave ud for Østjyllands kyst har sparet store mængder CO2 ved at sænke farten med 10 minutter. Derudover kommer der elfærger til, der skal betjene flere færgeruter i Danmark. Det er alt sammen godt, men lige nu er det ikke mulige løsninger på Bornholm.

– Express 1 bruger så meget energi, at hvis den skulle lade på Rønne Havn, krævede det, at alle husholdninger slukkede for strømmen, når Express 1 var i havn, siger Jesper Maack.

– Vi vil gerne gøre det bedre, men løsningerne er der ikke lige nu. Som en tekniker fortalte mig, skal vi huske på, at vi har haft 150 år til at forfine dieselmotorer, men nu har vi 10 år til at finde på noget helt nyt. Men det skal ikke afholde os fra at prøve, siger Jesper Maack.

Muligheder indtil 2030

Indtil de løsninger er fundet, er vi nødt til at prøve at finde løsningerne et andet sted. Det kunne være at indføre tog fra Ystad til hovedbanegården i København, som Morten Riis foreslår. Det nye udbud af færgebetjeningen i 2030 vil blive med grønne ambitioner. Det er både Jesper Maack og Morten Riis enige om. Molslinjen har allerede nu afgivet tilbud på andre betjeninger af færger, hvor klimaet spiller en stor rolle.

Den grønne færgefart er fremtiden, men problemet er lige nu. Derfor leder Morten Riis med lys og lygte efter grønne løsninger, da det er svært at forestille sig, at man kan vente til 2030 på et nyt udbud.

– Jeg håber på, at der kommer nogle færger, der både er søstærke, men som også har et betydeligt lavere brændstofsforbrug. Det tror jeg også bliver et krav til næste udbud. Men jeg synes, at gå og vente til 2028, er lige slapt nok, siger Morten Riis.

I fremtiden kunne det betyde, at man må leve med at overfarten til Bornholm tager længere tid. Morten Riis er overbevist om, at vi i fremtiden skal operere med andre færger end hurtigfærgerne. Han overvejer også muligheden for en dobbeltrettet natsejlads, da man roligt kan sætte farten ned og tiden på færgefarten op, når man alligevel bruger natten på at sove.

– Mig bekendt har vi kun den ene planet. Derfor er vi nødt til at passe på den. Vi er nødt til at vise, at det kan lade sig gøre i et land som Danmark. Vi er jo nødt til at vise, at vi kan lave om på det. Hvis det er et af de ofre, vi bringer, at overfarten til Bornholm tager længere tid, så overlever vi med det. På det her spørgsmål skulle vi gerne have handlet for 30 år siden. Den gode tid har vi brugt.

– Hvis regeringen mener noget om et nyt grønt udspil, så vil det være betimeligt at kigge på det her nu, siger Morten Riis.

Hvor lang tid er du selv indstillet på, at overfarten vil tage?

– Med Povl Anker gik der 2,5 time, og lige nu sejler vi på 1 time og 10 minutter cirka. Jeg tror, vi skal ramme noget imellem det. Det er klart, at der er nogen, der vil tage sig til hovedet over det her. Jeg drømmer ikke om, at det tager 2,5 time.