Povl Anker redder situationen

Povl Anker redder situationen
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| 4. MAJ 2021 • 20:05

4. MAJ 2021 • 20:05

TRANSPORT

For at kunne afhjælpe noget af den godsmængde, som Bornholmslinjen ikke kan flytte med Ark Futura, som ligger stille på grund af den kraftige blæst, har rederiet oprettet en dobbelttur med Povl Anker onsdag formiddag.

Det oplyser pr- og kommunikationschef i rederiet Jesper Maack i en pressemeddelelse.

Ark Futura afløser for tiden færgen Hammershus, som er på værft, og Bornholmslinjen har tidligere onsdag aflyst i alt fire afgange med hurtigfærgen Express 1 på grund af den kraftige blæst, som meteorologerne forudser onsdag.

Povl Ankers ekstrasejlads onsdag:

Afgang Rønne 08.00, ankomst Ystad 10.30.
Afgang Ystad 12-00, ankomst Rønne 14.30.

Endelig er der på Express 1's første dobbelttur onsdag åbnet for bookning af løstrailere, oplyser Jesper Maack også.