Klip, klip, klip! I årets første seks måneder har politiet uddelt 14.028 klip i kørekort for brug af håndholdt mobiltelefon og lignende bag rattet, viser tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. Det svarer til cirka 540 klip om ugen (se tal per politikreds nederst).
– Alt for mange trafikanter har svært ved at lade deres mobil være, selv om de ved, at det er både ulovligt og risikabelt. Og de her tal viser med al tydelighed, at vi stadig har en stor udfordring. Derfor skal vi alle blive ved med at minde hinanden om, at man skal holde hænderne på rattet og øjnene på trafikken, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Uopmærksomhed kan have store konsekvenser.
Det er især den yngre generation, der ikke kan lade være med at bruge mobilen, når de kører i trafikken. Det viser den nye undersøgelse
Knap hver 8. bilist svarer, at hun eller han "meget ofte", "ofte" eller "en gang imellem" bruger håndholdt mobil, mens de kører i trafikken.