Søren Schow ville stadig stemme på Trump

Donald Trump vil købe Grønland. Blandt mere end 100 dekreter på sin første dag som præsident trak han også USA ud af WHO og Paris-aftalen, åbnede i stor stil for fossile brændstoffer, lukkede store områder for havvind, afskaffede forbud mod diskrimination og gjorde det sværere at få del i den offentlige sygesikring. På Bornholm siger løsgænger Søren Schow, at han stadig ville stemme Trump, hvis han var amerikaner.

Ophæv sanktionerne mod yderligtgående israelske grupper, der er anklaget for vold mod palæstinensere. Fjern forhindringerne for at udvikle kunstig intelligens. Og gør det lettere at anvende dødsstraf.

Donald Trump har haft travlt i sin første uge tilbage som USA’s præsident. Der er også de dekreter, som vi allerede har hørt om: Tårnhøj told på udenlandske varer. Nødretstilstand ved Mexico-grænsen. Drømmen om at indlemme Canada. Drømmen om at købe Grønland. Og godt og vel 100 flere. Med virkning enten nu eller meget, meget snart.

Langt fra Washington sidder medlem af kommunalbestyrelsen Søren Schow (løsgænger) stilfærdigt i Ibsker og ser til.

Han siger, at han ikke er bange. Og han siger også, at han stadig ville stemme på Donald Trump, hvis han havde været amerikaner. Præcis som han svarede, da Tidende spurgte hele kommunalbestyrelsen op til præsidentvalget 5. november sidste år.

– Forudsætningen for jeres rundspørge var jo, hvem man ville stemme på, hvis man var amerikaner. Og hvis jeg var amerikaner, ville jeg stadig stemme på Trump, siger Søren Schow.

– Ud fra de af hans beslutninger, som jeg har set, ville jeg som amerikaner stadig stemme på ham.

Vi ser det forskelligt

Den seneste uge har fået Søren Schow til at tænke, at danskere og mange amerikanere ser vidt forskelligt på det, der lige nu sker i USA.

– Som dansker kan man da sagtens tænke "Hva' faen sker der?!". Men vores regering er jo også helt rundt på gulvet og siger til Grønland, at de selv må beslutte, hvad de vil, efter at Grønland nu har været dansk i 800 år, siger han.

– Noget har det da også udrettet. Når Mette Frederiksen nu har lovet Trump bedre sikkerhed omkring Grønland, er det jo noget, som hun jo ikke har taget skridt til i de fire år, hvor han ikke var præsident, siger Søren Schow.

Den tidligere viceborgmester for Venstre medgiver, at Donald Trump har lagt fra land med brask og bram. USA’s seksuelle minoriteter har for eksempel også set et 60 år gammelt forbud mod diskrimination blive fortid med den samling af lodrette streger, der udgør Donald Trumps underskrift.

– Han går jo hårdt til værks. Omkring det her med LGBT-rettigheder ser jeg det som jeg opgør på nogle områder, hvor man er gået for vidt med en liberal tænkning. Trump ønsker åbenbart ikke, at man skal dyrke det på den måde, som det er sket, siger Søren Schow.

Loyalitet frem for alt

Trump vil også have loyalitet. Hvor alle ansatte i USA’s administration hidtil har skullet sværge troskab mod den amerikanske forfatning, vil nye retningslinjer nu tilskynde til at ansætte folk "med passion for de amerikanske idealer". Og modvirke ansatte, der er modvillige over for at "forsvare Forfatningen og trofast tjene den udøvende magt". Hvilket betyder præsidenten.

Forståeligt nok, siger Søren Schow.

– Han vil have, at man alle steder i administrationen er tro mod den politik, der bliver ført. Det kan jeg sådan set også godt forstå ud fra et eksempel, som vi har haft her på Bornholm, siger han.

– Kommunens administration arbejdede ikke for det budget, som Socialdemokratiet, Enhedslisten og Venstre havde vedtaget (udenom borgmester Jacob Trøst i 2022, red.), siger Søren Schow.

– Ud fra den erfaring forstår jeg ham godt: Hvis han ikke får administrationen til at arbejde med sig, så går der fire år, hvor det går op i hat og briller.

At kræve land er okay

Endelig er der så Grønland. Der ikke blev nævnt i de første godt 100 dekreter fra Trump, men har været på alle fjernsynsskærme i Danmark siden et bestemt pressemøde få dage før Donald Trump igen blev præsident.

Søren Schow er ikke sikker på, at Grønland over hovedet er Donald Trumps første prioritet, når det kommer til at indlemme nyt land. Hvilket i sig selv er okay med Søren Schow.

– Når han siger, at vi skal udvide USA’s territorium, er jeg ikke sikker på, at de første skridt er Canada og Grønland. Han kan jo også sige til de mellemamerikanske og nogle sydamerikanske stater, at "hvis I ikke får styr på al den narko, der flyder ind i USA, så går vi ind", siger han.

Er det i orden at føre en politik, der indebærer, at man vil udvide sit eget lands territorium med noget, der i dag er andre landes?

– Ja, det synes jeg faktisk. Det er fair nok at sige "Vi vil godt være større. Vi vil gerne købe Grønland ". Og vel også Canada, hvis det skal være delstat nummer 51, siger Søren Schow.

– Det er okay, for det er der også andre ledere, der har gjort. Men de har gjort det med krig. Men hvis der nu var en folkeafstemning om det i Canada og Grønland, er det så ikke okay? Hvis Grønland selv siger det, er det så ikke okay?

– Det er kun os i det forstokkede Danmark og Europa, der siger noget andet. Jeg synes, at det er et friskt pust, at han ser med nogle andre øjne på, hvordan man kan gøre det, siger Søren Schow.

Har du slet ikke været bange i den seneste uge?

– Nej. Det eneste, som jeg er bange for, er at russerne kommer til Bornholm.

– Mette Frederiksen skulle have sagt "Trump, du holder dig bare væk, ellers får du en over nakken". Men det sagde hun ikke. Så nu kan Putin komme og sige "Vi var her i 1945. Derfor må vi også gerne komme igen".