Pausested for gående og cyklende bygger på tillid

Christina Skøtt og James Hult købte huset på Egeskovsvej i 2007. Her var der fred og ro. Men over sommeren oplevede de, at flere og flere folk vandrede frem og tilbage foran deres hus. De fleste kom oppe fra skoven og gik videre ned af asfaltvejen.

– Vi var faktisk ikke så glade for det i starten. Vi har en hund, der jo synes, at det er vældig spændende med mennesker ude foran. Og den gøede hver gang, de gik forbi. Det var ikke så lidt, siger Christina Skøtt.

Køber man et hus for at komme lidt væk, er det træls, at folk pludselig begynder at komme tæt på. Først da de så de gående foran deres hus, fandt de ud af, at Højlyngsstien passerer deres hus. Og de fleste mennesker, der kommer forbi, kommer gående fra Hammeren. Men Christina og James er ikke typerne, der lader sig gå på. De blev enige om, at de ville se mennesketrafikken som en mulighed og vende det til noget positivt.

Christina Skøtt i det lille tekøkken. Her kan man koge sit vand, hvis man trænger til kaffe. Foto: Jens Erik Larsen 

Kom ind, kom ind

Kommer man gående fra Rø Plantage, går der ikke lang tid før man støder på en gammel gård, en have og et dertilhørende hegn. Men man ser også et skilt, hvor der står "Pausestedet". Christina Skøtt og James Hult begyndte for 14 dage siden at invitere folk ind i deres have. Hvis Højlyngsstien er en motorvej for vandrende, er Christina og James' pausested en rasteplads. Den slags rastepladser, hvor der både er tankstation, flere restauranter, muligheder for bad og for at hvile benene. En af de gode rastepladser.

Ved pausestedet har man som vandrende eller forbigående/cyklende mulighed for at gøre stop og lade batterierne op. Måske har man medbragt madpakke og drikke. I så fald kan man sætte sig ved borde og bænke for at spise og drikke det medbragte. Måske er man løbet tør for væske – så har pausestedet forsyninger nok.

Det ikke nogen café, man kommer til. Det er efter mantraet 'høflig selvbetjening', at man forsyner sig. Der er køleskab med sodavand, en el-kedel, pulverkaffe og vand. Priserne står på køleskabet med et telefonnummer, hvor man kan overføre på Mobilepay. Pausestedet bygger på tillid.

– Tyv tror, hver mand stjæler, siger Christina Skøtt.

Indtil videre har hun ret. Det går fint, i hvert fald hvad parret ved af. De går ikke rundt hele døgnet og holder øje med gæsterne i deres have, men tit går de ud og hilser på de oftest trætte vandrende eller cyklende, der kommer forbi Pausestedet. Til forbløffelse for de passerende oplever de efter en hård tur i skoven, at de lige pludselig står i en oase af en rasteplads.

Og rent faktisk er der i Pausestedet en indendørs pool, borde og stole, som Christina Skøtt og James Hult kalder Oasen. Der må man godt være, hvis det øser ned, og man har brug for tørvejr.

Christina Skøtt og James Hult lejer også et enkelt værelse ud med to senge. Ellers kan man slå sit telt op eller leje campingvognen i haven.

Pausestedet ligger på Egeskovsvej i Rø. Foto: Jens-Erik Larsen

Snert af en drøm

Selvom det kun er 14 dage siden, at parret "åbnede" Pausestedet, har der været mennesker forbi hver dag.

– Det er så nyt, at jeg kan stadig tælle i hovedet og huske, hvor mange der har været forbi, siger Christina Skøtt.

Åbnede skrives i gåseøjne, da parrets have i princippet ikke har ændret særlig karakter. Nu er der blot åbnet for, at folk vitterligt kan vade ind i haven med deres pakkenelliker for at tage sig et hvil.

– Vi oplever også mange cyklende lige for tiden. Men de iler tit videre. Så skal de lige have noget vand og så af sted igen, siger James Hult.

Det hele er stadig nyt for James og Christina, og de lærer nogle underlige ting henad vejen. Hvor meget må man tjene? Regnes det for hotel eller restauration? Må man lade folk bruge poolen? Der er en hulens masse regler, som de lærer undervejs og orienterer sig om.

– Det er lidt et eksperiment endnu. Men vi synes, at det er så hyggeligt. Det har måske altid været en lille drøm, at vi kunne lave en café. Og det her har et snert af det, men det er slet ikke det samme. Det er jo glæden ved at dele, der gør det sjovt. Vi deler jo noget, som vi selv er rigtig glade for, og det mærker vi også, at andre synes. På den måde får vi lidt igen, siger Christina Skøtt.

Parret gør det ikke for pengenes skyld, men de vil heller ikke sætte penge til. Derfor skal man betale for alle forsyninger, man måtte tage med på sin vej eller nyde ved Pausestedet. Men gæstfriheden er gratis.

Pludselig kommer der en stor traktor kørende forbi parrets gård. Der vinkes både den ene og den anden vej. Det er Mogens, der kommer kørende. Han bor længere ned ad vejen, og faktisk er det Mogens' mors gård, der nu udgør Pausestedet. Det er blevet renoveret siden Mogens' mor boede der, og der skal fortsat gøres en del. Men haven, Oasen og det lille køkken, der udgør Pausestedet, står som det skal. Og det gør det også næste år.

– Vi regner med, at det står temmelig uændret til både foråret og sommeren over. Vi er spændte på, hvordan det bliver over en højsæson. Vi har i hvert fald tænkt os, at prøve det af, siger James Hult.

Lige inden vi vinker farvel til Pausestedet, kommer en flok cyklister cyklende. De kommer fra Rø Plantage, og de når lige at stoppe og kigge ind i haven. Men det virker også som ukendt territorium og forholdsvis udansk, at træde ind i andre folks haver. Men det inviterer Christina og James altså til. De har vendt, hvad de tænkte var negativt, til noget positivt. De har bygget et lille værested for vandrende og cyklister, der bygger på tillid. Og indtil videre bliver tilliden kvitteret med smil, småpenge og hvil til ømme stænger.

Faktaboks om Højlyngsstien

Højlyngsstien er en 67 km lang, markeret vandrerute tværs over Bornholm. Ruten går via Hammerknuden, Slotslyngen, Rutsker Højlyng, Rø Plantage, Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne. Dermed kommer man igennem den gamle højlyng, hvor klipperne ligger højt, og hvor bønderne tidligere havde deres dyr gående på græs. Kilde: Naturstyrelsen.dk