Pas på navnet, måske snyder det dig

Da den store udvandring fra Danmark til USA begyndte for 200 år siden, drømte folk om et land, hvor gaderne var belagt med guld. I det 19. århundrede var der nogle, der ikke vidste bedre, men det gør vi i dag. Alligevel gjorde jeg mig for nylig skyldig i den samme form for dagdrømmeri, da jeg besøgte min mors side af familien på Falster og Lolland.

En formiddag pakkede min morbror, som vi her på Bornholm ville kalde min onkel, kaffekurven, og vi kørte mod Bogø ad landvejen. Alternativet havde været at tage færgen fra Stubbekøbing, men vi kørte altså hele vejen. Undervejs begyndte jeg at forestille mig, at gaderne og vejene på den lille ø ville være belagt med chokolade, for i min bevidsthed er det det, Bogø er kendt for. Især den lilla gaveæske med fyldte dessertchokolader er kendt vidt og bredt. Stor var min skuffelse, da vi nåede frem, og der stadig var asfalt under bilens dæk. Ok, det viste jeg selvfølgelig godt, at der ville være, men til gengæld var det gået min opmærksomhed forbi, at Bogø Chokolade ikke længere bliver lavet på Bogø. Chokoladefabrikken på Bogø blev etableret af Anne-Lise Kogut Andersen i slutningen af 1970'erne. I 1993 blev Bogø Chokolade opkøbt af Bonbon Slik, og produktionen blev flyttet til Fyn. I dag er det Toms Chokolade, der ejer og laver chokoladen på sin fabrik i Ballerup, og noget misvisende hedder det stadig Bogø Chokolade, selvom det snart er 30 år siden, produktionen stoppede på øen i Storstrømmen.

Bogø Chokolade er ikke det eneste produkt, hvor man som forbruger kan lade sig narre til at tro, at det kommer fra et bestemt sted i Danmark, selvom virkeligheden er en anden. Helt tilbage i 1846 åbnede polskfødte Isidor Henius sin privilegerede sirup- og spritfabrik i Aalborg, og samme år sendte han Taffel Akvavit i handel. Det hedder den stadig, men mange kender den nok bedre under kælenavnet Rød Aalborg. Som årene går, kommer flere brændevine på markedet, og i mange danske hjem bliver landets fjerdestørste by et synonym for livets vand, som er det, akvavit betyder. men måske skal den populære snaps skifte navn til Rød Hagan, som er der, hvor produktionen af Aalborg Akvavit blev samlet, efter de sidste flasker i Aalborg blev fyldt i 2015. Hagan ligger på Gjelleråsen 17 kilometer nordøst for Oslo, så trods det danskklingende navn er snapsene i dag norske.

Her på øen har vi vores helt eget eksempel på, at produktnavne holder mere, end de kan holde rent geografisk. På Stenbrudsvej i Nexø ligger en gammel konservesfabrik, som Ocean Prawns er i gang med at omdanne til et iværksætterhus. Ligesom på Bogø og i Aalborg er de gamle fabrikslokaler blevet tømt for produktionsapparat efter et opkøb. I 2019 overtog Amanda Seafoods i Frederikshavn således aktiviteterne i Bornholms A/S, som indtil da lavede fiskekonserves på fabrikken i Nexø. I samme forbindelse blev produktionen samlet i Vendsyssel, men navnet Bornholms lever stadig i bedste velgående. På hjemmesiden kan man endda læse, at Bornholms A/S siden 1915 har produceret og udviklet fiskekonserves i Nexø, at der siden den spæde begyndelse har fokus været på kvalitet og godt industrielt håndværk, samt at Bornholms i 1963 blev udnævnt til Leverandør til Det Kongelige Danske Hof. Først derefter kan man læse, at Bornholms i dag markedsføres, distribueres og produceres af Amanda Seafoods A/S, og et andet sted på siden står der, at det sker i Frederikshavn. I visse supermarkeder kan man endda se produkterne i særlige afdelinger med bornholmske fødevarer, hvilket bestemt ikke gør det nemmere at aflæse, hvor de i virkeligheden kommer fra i dag.

Det virker oplagt at spørge, om man helt og aldeles er på herrens mark som forbruger. Kan man ikke regne med, at nogen fødevarer er derfra, hvor navnet antyder? Jo, i nogle tilfælde er produktnavnet en retningspil, der også fungerer som kompasnål. Siden 1992 har EU haft nogle beskyttede fødevarebetegnelser. For at kunne blive PDO-mærket skal fødevarer eller landbrugsprodukter stamme fra og være fremstillet, forarbejdet og tilvirket i et nærmere defineret område. Eksempler herpå er Camembert de Normandie og Parmaskinke. PGI-mærket forudsætter, at produktet stammer fra og enten er fremstillet, forarbejdet eller tilvirket i et nærmere defineret område. Eksempler herpå er Esrom, Danablu, Lammefjordsgulerod og Bayonneskinke. Betegnelserne er langt mere brugte i det sydlige Europa end i det nordlige, hvor man ikke har samme tradition for at anvende geografisk oprindelse som en kvalitetsindikator. I Danmark er syv fødevarer og fire vindistrikter registreret i EU's database. Det ene vindistrikt er Bornholm, og det betyder, at en vin ikke må udgive sig fra at være fra Bornholm, medmindre den rent faktisk er fra øen.

Da vi her på Bornholm ikke benytter EU-ordningen til andet end vin, kunne vi måske lade os inspirere af vores nabo mod nordøst, estiske Saaremaa. Øen har sin helt egen mærkningsordning. For at kunne få mærket skal en vare være produceret på Saaremaa med lokal arbejdskraft og erfaring. Spisesteder kan også få Saaremaa ehtne toode-mærket til de retter på menuen, der hovedsageligt tilberedes af lokale råvarer, der selv har mærket. Det kan for eksempel være lokalt produceret enesirup, sennep og ost. Mærkningsordningen så dagens lys i 2012, og siden har den givet forbrugere en god chance for at finde og genkende produkter fra Saaremaa eller naboøen Muhu i butikker. Mærket er ikke forbeholdt fødevarer. Det bliver også brugt til kosmetik, af kunsthåndværkere og på andre produkter, som er værdige til det. Oversat til dansk betyder "Saaremaa ehtne toode" "Saaremaa ægte produkt", så det kræver ikke nævneværdig fantasi at udtænke en tilsvarende ordning, som gør det soleklart for både lokale, turister og kunder i landets mange butikker, når de står med et "Ægte bornholmsk produkt" i hænderne. Det kunne måske endda være gavnligt for en ø, som gerne vil have, at dens navn skal være lig med kvalitet. Mon ikke de gode folk på Saaremaa er klar til at lære fra sig og dele ud af de erfaringer, de har gjort sig siden 2012? Man kan da i det mindste spørge dem.

HENRIK NIELSEN er journalist på Bornholms Tidende. Han kan godt lide, når et produkt er det, det giver sig ud for at være.