Pas på, det kan blive glat

Pas på, det kan blive glat
Vejskilt ved Gudhjem. Arkivfoto: Torben Østergaard Møller
NOTITS | BORNHOLM | Tirsdag 7. december 2021 • 05:30

Tirsdag bliver det fortsat mest skyet vejr med mulighed for enkelte snebyger, oplyser DMI. Vinden bliver jævn til frisk omkring sydøst, og temperaturerne omkring frysepunktet.

Med andre ord: Der kan blive glat på vejene.

Så er man i nærheden af Rønne, kan det da være, man skulle gå ind og varme sig lidt på "Geertsen vs Hjorth – en transhistorisk udstilling 1898-2021", som er dette års store udstilling på Hjorths Fabrik i Krystalgade i et samarbejde med Michael Geertsen.

Publikum bliver taget med på en transhistorisk rejse mellem Hans Hjorth (1878-1966) og Michael Geertsens (1966-) tid, og deres sammenfald af fascination af det mytiske og overnaturlige.

Michael Geertsen har siden efteråret 2020 haft sin gang på Hjorths Fabrik som en del af programmet artist in residence. I tiden på Hjorths Fabrik har hans arbejder fået både teknisk og kunstnerisk inspiration af omgivelserne, hvilket også ses i dette "samarbejde" med Hans Hjorth.

 

FÅ ABONNEMENT