Palæstina igen

Replik

Kære Mikael Harild.

Det glæder mig, at kunne give dig ret i din antagelse, at jeg ikke har deltaget i nogle af de omtalte demonstrationer.

Jeg har jo, her i Tidende den 7. og 21. november, forklaret hvorledes jeg mener, at disse demonstrationer - mod de fleste demonstranters vidende - faktisk går uforsonlige terroristers ærinde.

Fordi jeg er bevidst om dette, så har jeg ikke deltaget eller været tilskuer dertil - kun via papir og skærm.

Jeg giver dig ret i, at nok de fleste af demonstranterne - dig selv med, tænker jeg - er retskafne mennesker. Kun, mener jeg, at I bliver manipuleret af konspirationskilder et sted i periferien bag de formelle arrangører.

Tager afstand til' - eller er - ensidig støtte til Israel?

Du kommer ind på, at FN og størstedelen af verdenssamfundet tager afstand fra, hvad du kalder, Israels ulovlige besættelse og annektering af palæstinensernes jord.

I samme indlæg skriver du - lidt det modsatte synes jeg - at Hamas er resultatet af de vestlige landes ensidige støtte til Israel og negligering af palæstinensernes ret til eget liv og eget land. Det hænger da ikke sammen!

For øvrigt -du skriver: "at mange indbyggere i Gaza bakker op om Hamas skyldes, at Hamas er blandt de eneste, der har taget palæstinensernes situation alvorligt".

Ja, kære Mikael, den alvor skal jeg love for at hele verden, nu i godt et år, har været tilskuere til i Gaza: død og ødelæggelse!

Fabulation eller argumentation

Du tilskriver mig at fabulere! Dette er ellers en anerkendelse, som jeg med glæde vedkender mig. Jeg holder meget af, at fabulere om mange ting og ligeledes at høre på sligt. Det er en meget værdifuld udtryksform.

Men hvad jeg skriver i debatten her, er langt fra en fabel, men tværtimod klar og realistisk argumentation.

Når man læser skrifter - nutidige men også i høj grad oldtidige spirituelle skrifter - så er det nødvendigt at kunne skelne mellem de forskellige udtryksformer, der hver på sin, modsatrettede måde kan bringe sandheden.

Tager man for eksempel Det nye Testamente og læser et afsnit af Paulus og siden slår op i Johannesåbenbaringen, og så vil forstå denne på samme måde - ja, så er man altså kommet "langt ude i hampen", som man siger, for så forstår man ingenting. Ligeledes forstår du intet af det, som jeg har skrevet, hvis du læser det som en fabel.

Paradis er for Paradisere - ikke for terrorister

Her sidder jeg med Den hellige Koran og tænker på en fiktiv terrorist, der håbefuld døde i sit værk. Han drømte om 72 jomfruer og en idelig vellyst som belønning for sit "hellige" massemord. Han havde læst Koranen! Han læste den som et lovkodeks - og han havde ingenting forstået.

Jeg bladrer i siderne med de smukke strofer, der metaforisk udtrykker den fine paradisiske lykke, der vederfares den, der har vist sig som et fredselskende og fredsbringende menneske.

Man får rindende kildevand, skønne frugter og skyggefulde træer, i dejlige haver, og de jomfruer man får omkring sig, er ophøjede, og jævnaldrende hustruer - ligesom man selv er ophøjet, når man er kommet der.

Budskabet er tydeligt, synes jeg: den som bringer fred og lykke omkring sig, opnår et paradis i fred og lyksalighed.

Terroristen, derimod, opnår et ganske anderledes, og mindre lifligt, tilberedt traktement!

Falskhed eller sandhed

Kære Ivar Nielsen.

Onsdag den 27. november skriver du: "Holger I. Poulsen - og mange andre personer - er ikke selv klar over den enorme historiske manipulation og fordrejning, som han bygger sine egne argumenter på".

Det, som jeg bygger mine argumenter på, er, at Hamas med flere har dræbt godt 1200 civile på en musikfestival og taget en masse gidsler, og ligeledes har angrebet Israel med tusindvis af raketter og missiler og så videre.

Historien er ikke løsningen på tidens traumer.

Dine historiske påstande, som du skriver om - som jeg dog ser noget anderledes på - kunne ellers være interessante nok at diskutere, men da det egentlig er en anden debat, der ikke handler om løsningen på den nuværende situation,så vil jeg undlade at gå ind i denne debat nu.

Historien er årsag, og årsagen er dyb at granske i - den er ikke løsningen på tidens strid og smerte, men de, som skal finde løsningen, bør lade sig belære deraf.

Til slut

Kommunikation er en af menneskets vanskeligste udfordringer, men den vanskeligste er den, som selv den perfekte kommunikation ikke kan ændre på -, den fastlåste ånd, der fordrer tid, årtier, måske århundrede og årtusinder med videre