De ordblinde børn, og dem der er tæt på at være det, fra 6. til 8. klasse har i denne uge holdt ordblindedag for 5. klasserne. De havde lavet fem stationer, hvor børnene kunne prøve at læse som en ordblind, høre om kendte ordblinde, prøve at skrive ved at indtale en tekst på computeren, få en tekst læst op af en computerstemme, få afprøvet deres viden om ordblindhed samt få hørt om, hvordan man kan bruge AppWriter (et ordblindeprogram på computeren) til hjælp, når det er svært at stave til ordene.
5. klasserne var meget optagede af de enkelte stationer og havde efterfølgende mange spørgsmål til deres pædagoger og lærere, fortæller Laila Kirstine Jensen og oplyser videre, at de ordblinde var virkelig dygtige til at formidle deres viden om ordblindhed, og hvordan man kan bruge hjælperedskaberne i undervisningen.