Opfordring fra storkenes bedste venner: Sæt en rede op – nu!

Opfordring fra storkenes bedste venner: Sæt en rede op – nu!
Storke over Aakirkeby. Foto: Torben Ager
Tirsdag 14. april 2020 • 12:22
Af:
tommy-kaas
Tirsdag 14. april 2020 • 12:22
15 storke var på Bornholm i påsken. En stor flok landede i Aakirkeby og gik deres sejrsgang på blandt andet de sociale medier.

I løbet af påskedagene er omkring halvdelen draget videre nordpå, men seks-otte individer, der ikke er ringmærkede og måske er polske, er blevet tilbage. Det fortæller Jess Frederiksen, der er formand for foreningen storkene.dk.

Han opfordrer til, at der nu handles hurtigt, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at beholde et par på øen.

– Det er ikke umuligt. Men der skal gøres noget nu, siger Jess Frederiksen til Bornholms Tidende.
 

Storkene.dk

Er man interesseret i at hjælpe, kan Jess Frederiksen kontaktes på jess@storkene.dk.

Man kan finde mere info og kontaktoplysninger på storkene.dk.

 

Vejrudsigten melder nemlig om mildere vejr senere på ugen, og det vil formentlig få de tilbageværende storke til at drage af sted nord- eller sydpå, fortæller Jess Frederiksen.

– Men hvis der handles hurtigt, og man får sat en hurtig rede op med en improviseret palle, så er det muligt at gøre et forsøg, siger han.

– Og vi er gerne behjælpelige. Vi har bare brug for, at der er nogle lokale drivkræfter, der vil stå bag projektet, siger Jess Frederiksen.

[tecnavia_gallery slug="storke-paa-besoeg" view="expanded"]
Klik for at se billedserien. Fotos: Peter Høst og Torben Ager

FÅ ABONNEMENT