'Det giver livet indhold at holde liv i julen'

TRO OG EKSISTENS

Postkassen med sutter til julemanden er allerede pænt besøgt. Men igloen på det store torv i Aakirkeby er aflåst på grund af coronasituationen. Glögg og æbleskiver bliver der heller ikke nogen af. Og der sidder også en stor hængelås på Pebernøddeslottet, hvor øens børn normalt kan komme ind og bage pebernødder på torvet i Aakirkeby på denne tid. Sidste år var her op mod tusind menneske til den årlige indvielse af julebyen med taler og sange, men det blev også aflyst på grund af coronarestriktionerne. Men juletoget med glade nisser kører trofast rundt om juletræet, og en flok frivillige bager på sikker afstand pebernødder som en gave til øens børnehavebørn, for der skal mere end en verdensomspændende virus til at stoppe julen i Aakirkeby, så selvom nogle ting er aflyst – desværre også de mange børnehavebesøg – er der stadig masser af julestemning at finde i Aakirkeby, hvor øens gamle hovedstad hvert år forvandler sig til en hel juleby med meget mere end nogle enkelte sprællenisser. Der er spræl i byen over alt. Allerede fra (og på!) byskiltet på vej ind i byen er der nisser og igen foran Aa Kirke, hvor de traditionsrige cykelnisser hvert år har gjort ophold siden 1960’erne. Foran torvet er der også elektriske julefolk i form af en julemand og hans kone, der skiftes til at slå kolbøtter i luften. Og julemanden sidder også og samler appetit på sin kane foran grillbaren, og på torvet står en anden kane med et udstoppet rensdyr, der har givet navn til Rudolfklubben, som sørger for at holde både julen og hjulene i gang i byen.

– Tilbage i 1966 havde man faktisk et levende rensdyr, der hed Rudolf, med hvert år. Det var en lille gruppe af byens driftige folk med den tidligere sparekassedirektør, Birger Hansen, i spidsen, som både sørgede for skabe julestemning i byen og lave blomsterfest om sommeren. Senere – i 2008 – startede vi så Rudolfklubben for at videreføre og udvikle de ideer, siger Jørn-Erik Funch, der har været Rudolfklubbens formand siden 2009. Siden dengang er julebyen hvert år vokset sig lidt større, og alene det elektriske juletog rundt om det store juletræ er et tilløbsstykke, ligesom Rudolfklubben, der består af 40 frivillige, altså normalt også inviterer børn og voksne indenfor i den opstillede iglo (med en ny udstilling hvert år) og i Pebernøddeslottet, hvori der nu står en tredje kane udstillet – fyldt med kunstige pakker.


– Postslæden dér, som vi normalt bruger til at dele slikposer ud 4. søndag i advent, brugte postbuddet i Aakirkeby faktisk til at fragte pakker fra posthuset ned på jernbanestationen. Det er originalen, der står der, smiler formanden stolt. Og det hele her er så flot og gennemført, at det ikke kun bliver bemærket på hele Bornholm, men i hele landet. For nogle år siden modtog Jørn-Erik Funch som formand for Rudolfklubben således et brev, hvorpå der ikke stod andet end ”Rudolfklubben, Aakirkeby”, men det kunne det lokale postbud godt finde ud af aflevere. Brevet viste sig at være fra en rar sønderjysk dame, som havde læst om julebyen i Aakirkeby i Familiejournalen, og hun havde klippet omtalen ud til de bornholmske ildsjæle. Og sådanne små søde beskeder kan godt gøre den snart 80-årige formand helt stolt om hjertet.

– Når vi normalt indvier julebyen og her kan være 500-1.000 mennesker på én gang, kan jeg næsten blive rørt over, at jeg har været med til at sætte det i gang. Vores formålsparagraf siger, at vi skal være med til at hjælpe byen og de erhvervsdrivende ved i det hele taget at gøre byen kendt. Og det er jo lykkedes, siger han og smiler ved tanken om, at julen på den måde også holder hjulene i gang i byen. Men det frivillige arbejde for Rudolfklubben holder også ham selv i gang. For der er arbejde nok i Rudolfklubben til at kunne mødes hver torsdag, hvor foreningens medlemmer – næsten som nisserne på julemandens værksted – klargør, maler og istandsætter alting frem mod næste års juleby, forklarer han, da vi står i Rudolfklubbens værksted, der holder til i en kommunalbygning, der tidligere har tilhørt en både landmand og tømrer. Og her kan han ikke nøjes med at komme her om torsdagen, for der er nok at gøre året rundt med både møder og istandsættelsesopgaver, forklarer han.

– Det giver mig kolossalt meget at være med i det her i stedet for at sidde hjemme i en gyngestol, når man nu er blevet pensioneret og kommet væk fra erhvervslivet. Vi hygger os sammen samtidig med, at vi har et formål. Jeg er selv enkemand og mistede min kone for seks år siden, og det har betydet meget for mig at have dette her at være i gang med, ligesom det betyder meget, at man har noget at give sig til, når man slutter i erhvervslivet, siger Jørn-Erik Funch, der nåede at arbejde 33 år for Bornholms Brand som blandt andet udviklingschef, inden han gik på pension, men han har altid været aktiv i byens foreningsliv som blandt andet elitefodboldspiller for byens førstehold, fodboldtræner og medlem i halbestyrelsen. Og livet har altid udspillet sig her i Aarkirkeby, hvor han også blev født, senere mødte sin kone og drev herreekviperingsforretning, inden han gik ind i forsikringsbranchen. Og nu er julebyen et årligt højdepunkt for ham.

– Jeg er meget vild med jul. Det må jeg indrømme.

Hvad er det vigtigste i julen for dig?

– Det her, siger han og slår en stor latter op, inden han tilføjer:

– Den kristne del af julen betyder absolut også noget for mig. Men jeg er ikke den store kirkegænger. I min alder kommer man der jo mest, når folk falder fra. Og det er der også en del, der har gjort i Rudolfklubben, for vi er alle pensionister. Men vi støtter hinanden og har et dejligt fællesskab. Og for mig er fællesskab også et nøgleord i forhold til, hvad julen betyder for mig. Jeg nyder selvfølgelig julesalmerne og alt det, der hører med, når man tager hinanden i hænderne og går omkring juletræet. Og jeg elsker, når familien kommer hjem til jul. Min søn og hans børn og børnebørn bor på Sjælland, men min datter bor her i Aakirkeby. Og denne jul bliver det bare os to, siger han og tøver.

– I min alder tør jeg slet ikke tage til København i øjeblikket på grund af coronafaren. Men så har jeg fællesskabet i Rudolfklubben. I år har vi måttet gøre meget anderledes. For eksempel ved at arbejde sammen i mindre hold, men vi har stadig et godt sammenhold. Og det er alletiders at være med til at sprede glæde med det her arbejde. For når man gør noget for andre, så gør man egentlig også noget for sig selv, siger han med en næstekærlig grundholdning, som han ikke behøver at gå i kirke for at holde i live. Der er nok at gøre i Rudolfklubben.

 

 

Jørn-Erik Funch

Født i 1941

Formand for Rudolfklubben siden 2009. Forsikringsmand og udviklingschef ved Bornholms Brand. Født, opvokset og gift i Aakirkeby. I dag er han enkemand og har to børn, tre børnebørn og tre oldebørn.