Rekordlav vandstand - så meget vand forsvinder

NOTITS | 14. FEB • 16:00
NOTITS | 14. FEB • 16:00

Der udspiller sig i øjeblikket en usædvanlig situation i Østersøen.

Det skriver TV 2 lørdag på sin hjemmeside.

I flere uger har vedvarende østenvind blæst ind over Østersøen og videre over resten af landet. Det har medført så stor en strømning af vand ud af Østersøen, at middelvandstanden er faldet. Vandstanden er på en delt tredjeplads i målingerne nogensinde.

Det er meteorolog Sebastian Pelt, der har delt oplysningerne om den usædvanligt lave vandstand på det sociale medie X.

Mandag 9. februar blev vandstanden målt til 62,9 centimeter under den gennemsnitlige vandstand i Østersøen. Ifølge meteorologen skyldes det den kraftige østenvind. I gennemsnit er der strømmet 140.000 kubikmeter vand fra Østersøen gennem Storebælt, Lillebælt og Øresund hvert sekund i løbet af den forgangne måned.

Det svarer til lidt over 50 olympiske svømmebassiner hvert sekund, skriver TV 2.

Meteorologen Sebastian Pelt skriver også i sit opslag på det sociale medie X, at Østersøen på nuværende tidspunkt mangler vand svarende til at kunne dække hele Danmark med seks meter vand.

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT