Ocean Prawns taber stort på ny fiskeriaftale

FISKERI

Kristian Barslund Jensen mener, at en nyligt indgået fiskeriaftale mellem EU og Grønland er en dyrt købt affære for danske fiskere.

Mens grønlandske fiskere kan fejre resultatet af en ny fiskeriaftale mellem Grønland og EU, er Kristian Barslund Jensen ikke synderligt begejstret.

– Vi kommer til at tabe meget. Vi havde jo regnet med at få de 4.000 tons, som vi havde for fem år siden, fortæller han over telefonen.

Han er søn af en fiskerfamilie, ligesom sin far og farfar. I dag er han administrerende direktør i Nexø-virksomheden Ocean Prawns A/S, der er en af de helt store aktører inden for rejefiskeri. Virksomheden har i mange år nydt godt af EU's kvoter i Grønland, og sidste år opnåede den familieejede virksomhed sit næstbedste resultat nogensinde med et overskud på 125 millioner kroner.

Men den nye fiskeriaftale, der blev indgået den 8. januar, betyder, at Ocean Prawn kun må fange 2.600 tons rejer i grønlandske farvande. Det er næsten en halvering fra de 4.000 tons, som virksomheden havde håbet at kunne fange ud for Vestgrønland, inden forhandlingerne gik i gang.

Billigere at ligge stille

– I øjeblikket er det billigere for os at ligge stille, end at være på vandet, fortæller Kristian Barslund Jensen over telefonen.

– Vi kan alternativt tage til Svalbard og fiske, men det er ikke udgiften værd, fortsætter han. Selv om tiderne er trange, er han ikke villig til at gå på kompromis med sine ansattes løn. Sådan er det ikke på de udenlandske både, som hans trawlere konkurerer imod i de arktiske farvande. Derfor er halvdelen af besætningen på trawleren Ocean Tiger sendt hjem uden løn.

Siden Grønlands udtræden af det daværende EF i 1985, har Grønland og EU løbende forhandlet fiskeriaftaler, der genforhandles hvert fjerde år. Historisk set har EU-fiskeres adgang til grønlandsk farvand været en del af aftalen, men Kristian Barslund Jensen mener ikke, at man har fisket på lige vilkår.

Den hidtidige aftalte har givet fiskere fra EU ret til at fiske den del af kvoterne, som grønlandske fiskere ikke selv har brugt. Men fordi de har mulighed for at overføre de ikke-fiskede kvoter til næste års kvote, mener grønlandske fiskere, ifølge Kristian Barslund Jensen, ikke, at der er tale om et overkud. Og på den måde kan Grønland flytte en rejemængde fra år til år, der er to til fire gange så stor, som den tilladte mængde for EU-virksomheder som Ocean Prawns A/S.

På trods af denne aftale, har fiskere fra EU udvist solidaritet med deres grønlandske kolleger, mener Kristian Barslund Jensen.

– For nogle år siden var vi nede at vende, og vi havde selvfølgelig håbet, at vi ville komme med op igen, når kvoterne vendte, siger Kristian Barslund Jensen. Når kvoterne er gået op, er de gået op for begge parter, forklarer han. Det samme har været tilfældet, når kvoten er gået ned. Men den seneste forhandlingsrunde efterlader ham med en følelse af at blive ladt i stikken.

– Man kan selvfølgelig ikke fortænke de grønlandske fiskere i at ville fiske det hele. Vi synes bare ikke, at det er fair, at de både vil blæse og have mel i munden, siger han, med henvisning til de ekstra millioner af kroner fra EU, som den nye aftale sikrer Grønland.

Mere fleksibilitet var ønsket

– Grønland efterlod os. Man kan ikke fortænke de grønlandske fiskere i at ville fiske det hele. Men vi synes ikke, det er fair, at de både vil blæse og have mel i munden, og vi havde håbet på, at de var mere fleksible.

Resultatet af forhandlingerne er ikke det eneste, Kristian Barslund Jensen er utilfreds med. Grundet coronaviruspandemien, har forhandlingerne og de tekniske møder foregået virtuelt over blandt andet Skype og Teams. Derfor lå aftalen heller ikke klar den 1. januar, som han ellers havde håbet.

Selv om han håber, at aftalen bliver ratificeret i løbet af februar, er Kristian Barslund Jensen ikke videre optimistisk. Og han påpeger, at hvis aftalen først bliver ratificeret i marts, vil halvdelen at fangstperioden være overstået. Hvornår de igen kan komme på havet, kan man kun gisne om, mener Kristian Barslund Jensen.

– Maskineriet i EU er langsomt og tungt, og selv om den nye protokol er underskrevet, er den endnu ikke underskrevet, oversat til 27 forskellige sprog, og stemt igennem.