Han er søn af en fiskerfamilie, ligesom sin far og farfar. I dag er han administrerende direktør i Nexø-virksomheden Ocean Prawns A/S, der er en af de helt store aktører inden for rejefiskeri. Virksomheden har i mange år nydt godt af EU's kvoter i Grønland, og sidste år opnåede den familieejede virksomhed sit næstbedste resultat nogensinde med et overskud på 125 millioner kroner.
Men den nye fiskeriaftale, der blev indgået den 8. januar, betyder, at Ocean Prawn kun må fange 2.600 tons rejer i grønlandske farvande. Det er næsten en halvering fra de 4.000 tons, som virksomheden havde håbet at kunne fange ud for Vestgrønland, inden forhandlingerne gik i gang.
Billigere at ligge stille
– I øjeblikket er det billigere for os at ligge stille, end at være på vandet, fortæller Kristian Barslund Jensen over telefonen.
– Vi kan alternativt tage til Svalbard og fiske, men det er ikke udgiften værd, fortsætter han. Selv om tiderne er trange, er han ikke villig til at gå på kompromis med sine ansattes løn. Sådan er det ikke på de udenlandske både, som hans trawlere konkurerer imod i de arktiske farvande. Derfor er halvdelen af besætningen på trawleren Ocean Tiger sendt hjem uden løn.
Siden Grønlands udtræden af det daværende EF i 1985, har Grønland og EU løbende forhandlet fiskeriaftaler, der genforhandles hvert fjerde år. Historisk set har EU-fiskeres adgang til grønlandsk farvand været en del af aftalen, men Kristian Barslund Jensen mener ikke, at man har fisket på lige vilkår.
Den hidtidige aftalte har givet fiskere fra EU ret til at fiske den del af kvoterne, som grønlandske fiskere ikke selv har brugt. Men fordi de har mulighed for at overføre de ikke-fiskede kvoter til næste års kvote, mener grønlandske fiskere, ifølge Kristian Barslund Jensen, ikke, at der er tale om et overkud. Og på den måde kan Grønland flytte en rejemængde fra år til år, der er to til fire gange så stor, som den tilladte mængde for EU-virksomheder som Ocean Prawns A/S.