Nu virker kampen mod pirathusene

Nu virker kampen mod pirathusene
Brøddegade i Gudhjem lyser ifølge Hans Jørgen Jensen fra Gudhjem By- og Museumsforening nu mere op i efterårsmørket end for få år siden. Kommunens skærpede indsats mod pirathuse virker, vurderer han. Foto: Jacob Jepsen
PIRATHUSE | BORNHOLM | ABONNENT | 22. OKT 2021 • 19:00
Niels Ebdrup
Journalist
PIRATHUSE | BORNHOLM | ABONNENT
22. OKT 2021 • 19:00

I Gudhjem, Allinge og Svaneke har byforeningerne tidligere kritiseret kommunens manglende kamp mod de såkaldte pirathuse. Men på bare et år har piben fået en helt anden lyd.

For et år siden besluttede en enig kommunalbestyrelse at ansætte to personer – en jurist og en HK'er – til at håndhæve bopælspligten på Bornholm. Den beslutning om at bekæmpe de såkaldte pirathuse har haft en effekt. De tidligere ellers så kritiske byforeninger i Gudhjem, Svaneke og Allinge melder nu, at kommunen lagt om længe effektivt håndhæver bopælspligten i de tre byer.

Faktisk kan man allerede så småt se en effekt i bybilledet i Gudhjem. Det fortæller bopælspligt-talsperson i Gudhjem By- og Museumsforening, Hans Jørgen Jensen.

– Vi har en idé om, at det er blevet bedre. Livet i byens hovedstrøg – Brøddegade – er ved at blive reetableret. For fire-fem år siden var der tomt. Nu tegner der sig et billede af, at husene igen bliver befolket.

– Vi er optimistiske og har en god dialog med kommunen, siger Hans Jørgen Jensen.


Nogen er så vilde efter at have et deltidshus i det attraktive Svaneke, at de køber en helårsbolig og bruger den som fritidsbolig. borgmester Thomas Thors (S) mener, at den praksis truer tilflytningen til Bornholm. Foto: Jacob Jepsen


Blev behandlet stedmoderligt

I 2013 ophævede Bornholms Regionskommune bopælspligten i alle bornholmske byer på nær de otte største: Allinge, Gudhjem-Melsted, Svaneke, Rønne, Aakirkeby, Nexø, Hasle og Klemensker. Der gik ikke lang tid, før byforeningerne i især Svaneke, Gudhjem og Allinge begyndte at råbe vagt i gevær. De så, at huse med bopælspligt blev brugt som sommerhuse, for så at stå tomme og sorte i vinterhalvåret. Byforeningerne råbte op, men oplevede ikke, at problemet blev taget alvorligt af kommunen.

– Igennem mange år er det blevet behandlet lidt stedmoderligt, konstaterer formand for Svanekes Venner, Henrik Søby.

– Man havde på papiret en ansat, men det var mere eller mindre løst ansatte vikarer, der dårligt nåede at sætte sig ind i tingene, før de var videre. Men efter man har ansat en jurist og en kontoransat, behandler man problemet rimelig seriøst, fortæller Henrik Søby.


Allinge-Sandvig Byforening har i årevis kritiseret Bornholms Regionskommune for negligere håndhævelsen af bopælspligten i Allinge. Men nu er kritikken vendt til ros. Arkivfoto: Jacob Jepsen


Fedtfingre afløst af hård hånd

Lignende positive toner lyder fra Allinge-Sandvig Byforening.

– Det er meget bedre i dag. Det virker som om, at regionskommunen gerne vil, og at de har personale til opgaven. Selvfølgelig skal de have oplysninger om, hvilke huse, det drejer sig om, men det prøver vi at hjælpe dem med, siger Lene Vinberg, formand for Allinge-Sandvig Byforening.

Alle tre byforeninger har haft besøg af den ansatte bopælsjurist for at sikre et godt samarbejde. Aftalen er, at hvis byforeningerne ser noget, der ligner pirathuse, skal de melde det til kommunen. Den model ser ud til at virke.

– De tager fat i de sager, vi kommer med. Hvis vi mener, der er et hus, som ikke er beboet, skriver vi til regionskommunen, at det står "sort" en stor del af tiden. Vi leger ikke politi, men vi registrerer, når vi ser noget, og så får vi en tilbagemelding. Der bliver gjort noget ved tingene, og nogle sager kan ende med en politianmeldelse, fortæller Lene Vinberg.

Thors: Tilflyttere skal kunne bo her

Den nye øgede indsats mod pirathuse skyldes, at kommunen gerne vil sikre boliger til de folk, der flytter til Bornholm for at bidrage til øens liv på fuld tid. Det fortæller borgmester Thomas Thors (S).

– Det er vigtigt for os at øge tilflytningen til Bornholm. Alle ved, at i den forbindelse er boliger noget meget centralt.

– Når potentielle tilflyttere overvejer Bornholm, så ser de på udbuddet af boliger. I den situation er det ikke rart for os at vide, at flere hundrede boliger bliver brugt som fleksboliger eller sommerhuse. Det skal vi selvfølgelig have styr på.

– Samtidig tillægger vi det også værdi, at en by som Gudhjem ikke skal være en soveby, men et levende samfund året rundt, siger Thomas Thors.

Når det nu er så vigtigt at håndhæve bopælspligten, hvorfor har I så ikke gjort det her noget før?

– Faktisk har der hele tiden været gjort en indsats. Men vi må sige, at som tiden er gået, er det blevet klarere og klarere, at det er et problem.

– Desuden understreger den positive befolkningstilgang vigtigheden af at håndhæve reglerne om bopælspligt. Siden 2016 er der kommet flere tilflyttere til Bornholm, end der er flyttet herfra. Det kræver flere boliger, siger Thomas Thors.

Kan ende med bøder

Kommunen har blandt andet lovhjemmel til kontrollere, at bopælspligten bliver overholdt, ved at se på enkelthuses vand- og el-forbrug. Har et hus eksempelvis ikke noget forbrug i vinterhalvåret, kan det være et bevis for, at der ikke bor nogen i det. Kommunen kan også holde øje med udvalgte huse, for at se, om de står tomme i længere perioder.

Opdager Bornholms Regionskommune, at et helårshus bliver brugt som pirathus, er kommunens første skridt at gå i dialog med ejeren. Kommunen vil så stille krav om, at ejeren enten vælger at bebo huset mindst 180 dage om året, udleje huset eller sælge det til nogen, der vil bo i det. Lykkes det ikke kommunen at få ordnet tingene via dialogens vej, bliver pirathus-ejerne politianmeldt, og så kan det ende med, at der skal betales bøder.

 


43 nye pirathussager på tre måneder

Som noget nyt følger politikerne i økonomi-, erhvervs- og planudvalget løbende med i, hvor mange pirathuse, kommunen afslører. Hver tredje måned får udvalget således tal for, hvor mange sager, der er blevet behandlet siden sidste orientering.

Ved den seneste orientering i august kunne politikerne læse følgende:

"I perioden er der oprettet cirka 43 nye sager – heraf cirka 32 på baggrund af henvendelser fra by- og borgerforeninger mv., og aktuelt er der ca. 66 verserende sager. (...) Det forventes, at 7 sager vil blive overdraget til politiet efter den forvaltningsretlige sagsbehandling er endeligt afsluttet. Derudover er der ca. 10 igangværende sager, der vil munde ud i overdragelse til politiet, hvis ejerne ikke følger regionskommunens afgørelse."

 


Det kan kommunen gøre

Bornholms Regionskommune har en række sanktioner, den kan benytte sig af, hvis den opdager, at et helårshus bliver benyttet som deltidshus.

1. Hvis bopælspligten ikke har været overholdt i mere end seks uger, kan kommunen henvise en lejer til boligen. Denne sanktion har ikke været benyttet endnu.

2. Kommunen kan ophæve en lejeaftale, hvis en udlejer forgæves har forsøgt at få en lejer til at bebo lejemålet.

3. Hvis husejeren ikke retter sig efter kommunens afgørelse, kan sagen blive overdraget til Bornholms Politi. Politiet kan derefter efterforske sagen og rejse en sag mod husejeren ved retten i Rønne. Retten kan så idømme ejeren af boligen en bøde.

 


Bymøde i Gudhjem

I Gudhjem vil kampen mod byens pirathuse blive taget op på et bymøde på Gudhjem Museum onsdag 27. oktober klokken 19 til 21.

Gudhjem By- og Museumsforening inviterer til mødet, hvor også byens trafikproblemer og andre aktuelle emner vil blive vendt.