Ifølge Hans Jørgen Jensen betyder det noget, at der kommer en hurtig tilbagemelding på foreningens henvendelser.
Vi ser os ikke som sådan nogle dyneløftere, som nogen måske kan opfatte det som. Men vi holder jo øje, fordi vi har en bekymring om, hvad det kan betyde for byen, hvis bopælspligten ikke overholdes
Hans Jørgen Jensen, bestyrelsesmedlem, Gudhjem By- og Museumsforening
– Nogle gange er der bare tale om nogen, der er nye i byen og ikke kender reglerne og måske er ved at renovere eller andet, så de ikke opholder sig så meget i huset. Det er godt at få den slags tilbagemeldinger, for ellers kan vi jo få nogle fordomme. Vi ser os ikke som sådan nogle dyneløftere, som nogen måske kan opfatte det som. Men vi holder jo øje, fordi vi har en bekymring om, hvad det kan betyde for byen, hvis bopælspligten ikke overholdes, siger han.